Bente Clausen |
4. marts 2010
Kirkelige organisationer har forskellige grænser for, hvor kristne deres medarbejdere skal være – men loyale og solidariske med formålet er mindstekravet
Hvor kristen skal man være for at arbejde i et missionsselskab, på en kristen friskole eller i en kirkelig hjælpeorganisation? I de gode gamle dage var der ikke megen tvivl om, at kristne arbejdsgivere selvfølgelig kunne vælge kristne medarbejdere – og også skrive det i en stillingsannonce.
Nu mudrer det en hel del mere, og flere højrekirkelige føler, at de idébaserede religiøse organisationer presses på frihedsrettighederne.
LÆS OGSÅ:EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelserBåde Dansk Europamission og Kristeligt Dagblad er nu sigtet i en sag om et stillingsopslag. Europamissionen for i annoncen at have efterlyst en "personlig kristen" til vikarjobbet for økonomisekretæren, Kristeligt Dagblad for at have trykt og dermed viderebragt annoncen.
I 2000 vedtog et enigt EU direktivet om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og i årene efter er direktivet derfor blevet til lov i EU-medlemslandene. Loven betyder, at hverken offentlige eller private arbejdsgivere må diskriminere på grund af blandt andet religion, køn og seksualitet.
Dansk Europamission – og Kristeligt Dagblad – er langtfra de eneste, der kan komme i klemme med loven. Flere kristne friskoler har i løbet af 2009 annonceret efter kristne pedeller, og i Kirkens Korshær er det en fast regel, at der i alle stillingsopslag står, at ansøgeren skal være medlem af folkekirken.
LÆS OGSÅ:Dum sag om ligestillingDet er ikke så underligt, at værdibaserede organisationer kræver loyalitet, siger lektor, ph.d. Peter Lodberg, Teologisk Fakultet i Århus.
– I en tid, hvor det gælder om at være synlig, er det vigtigt at signalere, hvad ens religiøse overbevisning er. Det gælder også i andre virksomheder, som ønsker arbejdskraft, der er i overensstemmelse med virksomhedens værdier og kultur, siger han.
Peter Lodberg peger også på, at an-tallet af "rette ansøgere" til kirkelige organisationer er mindre end tidligere. Det kan også forklare, hvorfor det synes nødvendigt at stille specifikke krav.
Loven betyder ikke, at man i en folkekirke skal tage en katolsk teolog, hvis han er bedst kvalificeret. Der er undtagelser, som dækker visse job i idébaserede organisationer, for eksempel politiske partier og religiøse organisationer. Undtagelserne gælder for kirkernes vedkommende valg af præst, og det regnes også for sandsynligt, at det gælder kristne, muslimske og andre religionssamfunds skoler, når det handler om skoleledelse og religionslærere. Andre stillinger er mere tvivlsomme. Til gengæld kan en katolsk kirke muligvis få problemer, hvis den afviser en velkvalificeret katolsk præst, hvis han dertil også er homoseksuel eller handicappet – og diskriminationen kan bevises. Bevisbyrden er delt mellem den person, der føler sig diskrimineret, og arbejdsgiveren.
Det er det nystiftede Ligestillingsnævn i Beskæftigelsesministeriet, der tager sig af sager om diskrimination på arbejdsmarkedet – medmindre det altså meldes til politiet i stedet. Nævnet har i sit første år ikke behandlet sager om religion. Derfor er der ingen præcedens.
De kristne friskoler hører til den gruppe af kristne organisationer, som foretrækker kristne ansøgere, uanset hvilket job, det drejer sig om. Blandt andet har to friskoler sidste år annonceret efter kristne pedeller.
I Foreningen af Kristne Friskoler mener daglig leder Hans Jørgen Hansen, at det med lovgivningen for øje er en svær balance for skolerne både at tiltrække de medarbejdere, friskolen gerne vil have, og så samtidig at holde loven.
Han ved dog godt, at formuleringen "personlig kristen" ikke går.
– Så vi anbefaler skolerne at skrive, at de har en kristen grundholdning, som de forventer at ansøgeren er loyal over for.
– Men det var da langt nemmere, hvis vi kunne skrive, at vi står for det og det, og at det forventer vi, at medarbejdere også gør. For på en friskole er alle medarbejdere i kontakt med andre medarbejdere, forældre og børn, siger Hans Jørgen Hansen. Og forsvarer "pedel-annoncerne" med, at man jo ikke kan have en pedel, der skovler sne i skolens frikvarter, mens han bander og svovler.
– Men ærlig talt, så forstår jeg ikke, hvad der er sket med over 100 års tradition for frisind, siger han.
I Luthersk Mission forklarer personalechef Hakon Christensen, at alle stillingsannoncer har den ordlyd, at ansøgeren skal være loyal over for organisationens profil og kunne identificere sig med det evangelisk-lutherske grundlag.
– Men hvis det drejer sig om en leder eller en bibelskolelærer, skriver vi, at vi ønsker en "bekendende kristen, der kan identificere sig med Luthersk Missions åndelige profil".
– Så det vigtigste er ikke, at alle medarbejdere er bekendende kristne. Det vigtigste er, at medarbejderne kan klare den ånd – og de andagter – der er i organisationen. Det afhænger ikke af kirkeligt tilhørsforhold. Vi skelner altså mellem den åndelige profil i Luthersk Mission og så det at identificere sig med profilen, siger Hakon Christensen.
På Kollegiet, der hører under Missionen Blandt Hjemløse, er det ikke afgørende for den nye forstander, Nikolaj Olsen, hvilken religion de ansatte har.
– For jeg har aldrig mødt et troende menneske, der ikke ville andre det godt.
Kollegiet skal ifølge vedtægterne drives ud fra et kristeligt menneskesyn. Og det mener Nikolaj Olsen også, at han lever op til.
– Jeg tolker det sådan, at socialt arbejde er kristeligt arbejde. Om alle medarbejderne er kristne, ved jeg faktisk ikke, siger han.
I den katolske kirke i Danmark er administrationschefen frikirkelig, og på flere katolske skoler er skolelederen ikke katolik.
– Der står ikke noget i stillingsannoncer fra den katolske kirke om, at man skal være katolik, siger informationschef Niels Messerschmidt.
Det gjorde der heller ikke, da han blev ansat.
– Men det kom hurtigt op i samtalen, fordi mit job er en udadvendt stabsfunktion. Hvis det havde været en sekretærstilling eller en anden ikke-udadvendt funktion, var der ikke blevet spurgt til trosretning, siger han.
Niels Messerschmidt erkender også, at den katolske kirke i Danmark er så lille, at det kan være svært at skaffe katolsk arbejdskraft.
– På den anden side vil jeg også sige, at til jobbet som administrationschef valgte vi den bedst kvalificerede. Også selvom det i kanonisk ret er sådan, at økonomisk ansvarlige i en katolsk organisation skal være katolikker. Det er vores altså ikke, siger han.
Kristne friskoler er ikke alene med den holdning, at alle ansatte så at sige er missionærer for organisationens værdier. Det gælder også Kirkens Korshær, som for år tilbage indgik forlig med en muslim, der havde været ansat som rengøringsassistent uden "kundekontakt", men som blev fyret, da han også blev kok og var i kontakt med brugerne.
Men i Dansk Europamission vil generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen ikke afvise, at man igen kan finde et stillingsopslag fra missionsorganisationen, hvor kravet er, at vedkommende skal være personlig kristen.
– For når der i lovgivningen er en undtagelsesbestemmelse om religiøse organisationer, så har vi valgt at fortolke det sådan, at det må vi godt. Også når det gælder et barselsvikariat for økonomisekretæren. Vi er en lille organisation, og derfor er det vigtigt, at vi har samme ståsted. Ellers risikerer vi, at den mest kvalificerede ansøger ikke matcher vores ståsted, og det vil kræve et grundigt internt sikkerhedstjek for at sikre, at der ikke lækkes fortrolige oplysninger om vores internationale partnere. Her tænker jeg ikke mindst på de forfulgte kristne, siger Henrik Ertner Rasmussen.
Og tilføjer, at de næste stillingsopslag nok vil blive udformet anderledes for at undgå bøvl.
På Kristent Pædagogisk Institut, der arbejder tæt sammen med de kristne friskoler, forstår daglig leder Carsten Hjorth Pedersen godt frustrationen.
– EU-direktivet er blot et blandt mange symptomer på, at åndsfriheden er under pres, siger han.
– Og det kommer også til udtryk i mindretallenes frihed til at ansætte, hvem de vil. Det gælder i forhold til muslimer og i forhold til det bibeltro mindretal inden for folkekirken, som har en lidt strammere forståelse af forskellige etiske områder, siger Carsten Hjorth Pedersen.
Han peger blandt andet på integrationsordfører Karen Jespersens (V) forslag om at undersøge religiøse særhensyn i skolerne.
– Særhensyn! Det bliver hurtigt gjort suspekt, hvis der tages hensyn. I den gamle åndsfrihedstænkning kendtes demokratiet jo netop på, hvordan mindretal blev behandlet.
Og på den måde ser Carsten Hjorth Pedersen, at der bliver mindre og mindre plads til religiøse hensyn. Til skade for åndsfriheden.
Fra Århus viser Peter Lodberg ikke kun forståelse for de små, værdibaserede organisationer. Han siger også, at de risikerer at sande til.
– Værdibaserede virksomheder, herunder også kirkelige organisationer risikerer at ende som små enklaver med en bestemt kultur, og det kan ende med at sætte fagligheden over styr. Jeg ville foretrække den fagligt bedst funderede ansøger, som så kan arbejde sig ind i kulturen på arbejdspladsen, siger han.
Peter Lodberg tilføjer, at han ikke er i tvivl om, at organisationer, der ønsker at ansætte en bekendende kristen også hurtigt vil kunne spotte, om de har fat i den rigtige. Inden for det højrekirkelige segment – som bruger ordene "bekendende" eller "personligt" kristen – vil der være vendinger i en jobsamtale, som ateister, ikke-kristne og grundtvigianere aldrig ville anvende.
Og professor i religionsret Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, peger på, at det er tosset at forsøge at bekæmpe et enstemmigt vedtaget EU-direktiv.
– Men det er lige så tosset, at Beskæftigelsesministeriet ikke anerkender, at der også i Danmark er et religiøst arbejdsmarked. De kirkelige organisationer, andre trosbaserede organisationer og trossamfund uden for folkekirken ville have gavn af at blive inddraget i høringer i forbindelse med lovforslag, der berører deres områder. Dels vil de blive aktivt inddraget i en samfundsdebat, dels ville de også blive gjort bekendt med ny lovgivning, siger hun.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk@Citat.16 m kilde:
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad