Penge fra nødhjælpssange kan være gået til våben

Pengene fra blandt andet nødhjælps- hittet "We are the world" i 1985 gik også til våben, skriver BBC. De etiopiske myndigheder afviser påstanden

Ifølge BBC's kilder i blandt andet CIA er millioner af nødhjælpsdollar gået til den marxistiske oprørsbevægelse i landet.
Ifølge BBC's kilder i blandt andet CIA er millioner af nødhjælpsdollar gået til den marxistiske oprørsbevægelse i landet. Foto: Pavel WolbergEPA.

Det skabte både musikhistorie og enorme indsamlede beløb, da en række af verdens største popstjerner indspillede "Do They Know It's Christmas?" i 1984 og "We Are The World" året efter. Begge sange var skrevet for at samle ind til sultende i Etiopien. Og de to superhit var kun en del af de store indsamlinger, der havde til formål at hjælpe Etiopien i 1980?erne. Men nu sår den britiske tv-station BBC tvivl om, hvorvidt en del af pengene ikke er gået til våben i stedet for. For selvom flere millioner mennesker utvivlsomt blev hjulpet af nødhjælpen, var det ikke alle pengene, der faldt i de rigtige hænder.

Ifølge BBC's kilder i blandt andet CIA er millioner af nødhjælpsdollar gået til den marxistiske oprørsbevægelse i landet. En tidligere oprørsleder i Etiopien vurderer endda, at op mod 95 millioner dollar blev brugt til oprørshæren i stedet for til sultne børn. De officielle myndigheder i Etiopien afviser dog påstanden over for BBC. Og også andre har svært ved at tro på, at det skulle stå så slemt til. Max Peberdy blev selv sendt til Etiopien i 1984 af en kristen nødhjælpsorganisation med 500.000 dollar for at sikre, at deres penge landede i de rigtige hænder. Og han tror ikke på, at han blev snydt dengang.

– Det er 25 år siden, det skete. Og det her er første gang, at nogen kommer med sådan en påstand, siger Max Peberdy til BBC.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk

Ifølge BBC's kilder i blandt andet CIA er millioner af nødhjælpsdollar gået til den marxistiske oprørsbevægelse i landet.
Ifølge BBC's kilder i blandt andet CIA er millioner af nødhjælpsdollar gået til den marxistiske oprørsbevægelse i landet. Foto: Rune Evensen