Robert Olsen - en indigneret forstander

Robert Olsen har været forstander for Mændenes Hjem på Vesterbro i 17 år. Oplevelser på tomleture, opvæksten på Nørrebro og en socialt engageret familie ledte ham til stillingen blandt dem, de andre ikke må lege med. I morgen har Mændenes Hjem 100-års-jubilæum

Robert Olsen, der er forstander på Mændenes Hjem, brænder for den livlige forskellighed på Vesterbro. --
Robert Olsen, der er forstander på Mændenes Hjem, brænder for den livlige forskellighed på Vesterbro. --. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Det siges, at en tidligere socialborgmester i Københavns Kommune gerne har villet klone Robert Olsen. Hans evne til at navigere på mange forskellige platforme i forhold til det sociale arbejde blandt Københavns hjemløse roses til skyerne, og hans betydning for Mændenes Hjem siges at være enorm.

Stedet har ændret sig fra at være et traditionelt herberg med reception til et multifunktionelt og dynamisk hus. Campingvognen midt i et af lokalerne indbyder for eksempel mere til en hyggelig snak mellem personale og brugere, end det tidligere institutionelle forstanderkontor gjorde. Robert Olsen tør tænke innovativt, for hvorfor kan man ikke invitere kunstnere til at indrette Mændenes Hjem?

Robert Olsen har så at sige fået social indignation ind med modermælken. I barndomshjemmet på Nørrebro i København blev der ofte diskuteret politik, og samfundets minoritetsgrupper stod højt på dagsordenen.

Men arbejdsmæssigt var det faderen, der stod for den bløde inspiration, for i familien er de klassiske kønsroller vendt på hovedet. Moderen er pensioneret finansdirektør, søsteren direktør for en bankfilial, faderen var pædagog, og Robert Olsen selv er uddannet sygeplejerske.

Faderens arbejde med vanskelige unge har været en blandt mange inspirationskilder til det arbejde, snart 50-årige Robert Olsen i dag har blandt Københavns hjemløse.

Kvarteret på Nørrebro betød også, at Robert Olsen så en del forhutlede mennesker i sin barndom. Men det skræmte ham ikke, tværtimod rejste han som ung ud i verden, tomlede sig frem og blev igen konfronteret med de sociale forskelle, der findes. Og endnu en gang opsøgte han det, som det kan være lettere at vende blikket fra, da han fulgte i faderens fodspor ved at arbejde med kriminelle unge. Siden blev det sygeplejerskestudiet, der trak, men også her var vejen rettet mod det sociale arbejde. Med et speciale om alkoholmisbrug blev Robert Olsen færdig i 1986 og arbejdede siden med misbrugere, hjemløse og inden for psykiatrien.

Da stillingen på Mændenes Hjem blev slået op, boede Robert Olsen selv på Vesterbro, og Mændenes Hjem og miljøet var ikke fremmed for ham. På det tidspunkt havde han også lederuddannelse og erfaring fra tidligere job, så han søgte, fik jobbet og har siden lagt mange kræfter i ikke bare stedet, men hele sagen. Han skriver debatindlæg, kronikker og faglige artikler og sidder med ved bordet, når nye politiske beslutninger skal træffes på området.

Nogle gange stikker han af til sit sommerhus eller får løbet sig en tur i København, hvor han bor, for ellers kan det indimellem være svært at lægge arbejdet fra sig. For som Robert Olsen selv siger, så stopper social indignation ikke klokken 15.00.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk