Fattige østeuropæiske familier kan for fremtiden få livslang adgang til danske velfærdsydelser som for eksempel kontanthjælp og boligsikring, hvis blot de i få måneder tager arbejde her i landet og får deres børn i dansk skole. Det kan i yderste konsekvens blive følgerne af to nye domme fra EU-Domstolen.

Det vurderer to eksperter i EU-ret. Peter Pagh, professor i jura og underviser i blandt andet EU-ret ved Københavns Universitet, siger:

– Vi har i praksis fortolket de danske regler på en måde, som bliver underkendt med dommene. Og deri ligger, at hele det danske velfærdssystem på nogle punkter kommer under pres.

De to domme slår nemlig fast, at en tredjelandsborger kan få opholdsret i et EU-land, selvom vedkommende ikke kan forsørge sig selv. Det gælder i den situation, hvor personen er forælder til et barn af en såkaldt vandrende arbejdstager – altså en EU-borger, der har benyttet reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed til at arbejde og opholde sig i et andet EU-land – og hvor barnet er under uddannelse i dette EU-land.

Ifølge dommene får barnet ret til at blive i dette land for at gøre sin uddannelse færdig, selvom den forælder, der havde arbejde i landet, mister jobbet eller flytter. Også forælderen med forældremyndigheden får lov til at blive i landet, uanset om denne slet ikke kommer fra et EU-land, og uanset om vedkommende kan forsørge sig selv og sit barn eller ej.

– Man siger sådan set, at hensynet til barnets skolegang vejer tungere end hensynet til statskassen. Når barnet først er startet i skolen, så har forælderen lov til at blive i landet og har her ret til velfærdsydelser som alle andre, siger lektor ved Syddansk Universitet, Peter Starup, som har en ph.d. i EU- og udlændingeret.