Kristeligt Dagblad er lyspunktet i 20 års avis-nedtur

I løbet af 20 år har dagbladene måttet indse, at moderne danskere hverken ser avislæsning som en borgerpligt eller et behov, der skal dækkes. At abonnere på en avis er blevet et tilvalg for mennesker med et særligt behov for at være velorienterede.

Sådan lyder en række eksperters forklaring på, at de betalte danske dagblade samlet set har haft to katastrofale årtier i 1990'erne og 2000'erne.

Ifølge netmediet MediaWatch er dagbladenes samlede oplagstal kun 58 procent af, hvad det var i 1990. For 20 år siden blev der udgivet godt 1,8 millioner betalingsaviser i Danmark, mens tallet i 2009 kun lige sneg sig over en million.

– Dagbladene er gået voldsomt tilbage, fordi danskerne har ændret medievaner, og fordi konkurrencen om mediebrugernes tid er skærpet. De generationer, som pr. automatik abonnerede på en af de store morgenaviser, er ved at uddø. Til gengæld har de dagblade, hvis indhold ikke kan fås andre steder, og som er et bevidst, aktivt tilvalg af abonnenten, klaret sig godt, konstaterer lektor Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

Med det sidste henviser han direkte til Kristeligt Dagblad, som ifølge MediaWatch har været de seneste 20 års mest fremgangsrige dagblad. Fra 1989 til 2009 er Kristeligt Dagblads oplag blevet 70 procent højere, mens nærmeste konkurrent som højdespringer, dagbladet Børsen, er vokset med 67 procent.

Kristeligt Dagblads, Børsens og andre såkaldte nichemediers vækst står især i kontrast til formiddagsbladene B.T. og Ekstra Bladet, som har tabt henholdsvis 67 og 66 procent af deres oplag.