Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Asylsøgere behandles fair. Proceduren er vigtig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asylsøgere behandles fair. Proceduren er vigtig

Reglerne om asyl fremgår af paragraf 7 i udlændingeloven. Denne bestemmelse indarbejder dele af FN's flygtningekonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskeretskonvention i dansk ret.

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Emneord for denne artikel

beskyttelse | asyl | forpligtelse | Danmark | behov
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Asyl betyder beskyttelse. Når en udlænding søger om asyl i Danmark, har vi en forpligtelse til at undersøge den pågældendes behov for beskyttelse, skriver dagens debattør Henrik Grunnet

Asylbehandlingen giver af gode grunde jævnligt anledning til omtale i medierne. Derfor vil jeg gerne fortælle om, hvordan vi i Udlændingeservice behandler en asylsag.

Asyl betyder beskyttelse. Når en udlænding søger om asyl i Danmark, har vi en forpligtelse til at undersøge den pågældendes behov for beskyttelse, inden vi træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse på baggrund af asylreglerne.

Reglerne om asyl fremgår af paragraf 7 i udlændingeloven. Denne bestemmelse indarbejder dele af FN's flygtningekonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskeretskonvention i dansk ret.

I overensstemmelse med flygtningekonventionen er en udlænding berettiget til asyl i Danmark, hvis vedkommende ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser. Derudover gives der – i overensstemmelse med fortolkningen af artikel 3 i Den Europæiske Menneskeretskonvention – opholdstilladelse til en udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur med videre.

Annonce
Første skridt i asylsagsbehandlingen er, at rigspolitiet søger at fastlægge asylansøgerens identitet og rejserute. Derefter skal vi i Udlændingeservice i første omgang vurdere, om det er Danmark eller et andet europæisk land, der skal behandle asylansøgningen. Hvis det er et andet europæisk land, der skal behandle sagen, vil politiet drage omsorg for, at asylsøgeren bliver overført til dette land.

Skal sagen behandles i Danmark, udfylder ansøgeren som normalt et asylansøgningsskema, hvor der skal oplyses om, hvilke konflikter i hjemlandet, der er grunden til, at der søges om asyl. Hvis sagen skal behandles i Danmark, skal ansøgeren til en samtale med en sagsbehandler i vores asylkontor, der ligger i tilknytning til Center Sandholm nord for København.

Asylsamtalen er et hovedelement i asylproceduren. Formålet er at give ansøgeren mulighed for at forklare frit og uddybende om sit asylmotiv og at give Udlændingeservice mulighed for at stille de spørgsmål, der sikrer, at sagen er oplyst så godt som muligt, så der er grundlag for at træffe en afgørelse. Under asylsamtalen er der en tolk til stede. Tolkens opgave er at oversætte samtalen mellem ansøgeren og sagsbehandleren. Tolken har ingen indflydelse på den afgørelse, der bliver truffet. Inden samtalen afsluttes, oversætter tolken hele det referat af samtalen, som sagsbehandleren har skrevet, og ansøgeren får mulighed for at komme med sine bemærkninger til det.

ALLE MEDARBEJDERE, der afholder asylsamtaler, gennemgår en særlig uddannelse. Der er mange forhold, der skal tages højde for i forbindelse med samtalen, og det er vi meget opmærksomme på. Som eksempler kan nævnes tolkeproblemer, asylsøgerens uddannelsesniveau, kulturelle baggrund og helbredsmæssige forhold.

Efter asylsamtalen vurderer sagsbehandleren, om sagen er klar til at blive afgjort på det foreliggende grundlag, eller om der er behov for at foretage yderlige undersøgelser. Vi kan eksempelvis have grund til at vurdere ægtheden af dokumenter fremlagt af ansøgeren, og vi har mulighed for at indsamle oplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland.

Når sagsbehandleren har de nødvendige oplysninger, skal der træffes en afgørelse i sagen under anvendelse af princippet om, at tvivlen skal komme ansøgeren til gode. Først vurderes det, om vi kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ud fra denne bevisvurdering foretages der en aktuel vurdering af risikoen for, at ansøgeren vil blive udsat for overgreb, der kan begrunde asyl, hvis vedkommende skal vende tilbage til sit hjemland. Det er i den forbindelse afgørende, at der er tale om en konkret og individuel risiko.

Hvis ansøgeren får opholdstilladelse, træffer vi en afgørelse om, hvor vedkommende skal bo, og i den forbindelse tages der, så vidt det er muligt, hensyn til personlige forhold, herunder om vedkommende har familie et sted i Danmark.

Hvis ansøgeren får afslag på ansøgningen om asyl, påklages sagen automatisk til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, der kan træffe beslutning om at give opholdstilladelse eller stadfæste Udlændingeservices afgørelse. Ansøgeren får beskikket en advokat, der fører sagen i Flygtningenævnet.

Udlændingeservices opgave på asylområdet er på denne måde at træffe afgørelser i sagerne i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Vi skal skabe de rammer om den forudgående sagsbehandling, der sikrer, at ansøgerne får behandlet deres sag på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag i en procedure, der tager hensyn til afgørelsernes store betydning for de mennesker, de vedrører.

Udlændingeservice bestræber sig på at sikre ordentlighed og grundighed i processen og på at møde hver enkelt asylansøger med tydelig respekt og åbenhed.

Henrik Grunnet er direktør i Udlændingeservice
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock