Nationale test er vejen frem

I et land, hvor alt for mange børn forlader skolen uden at kunne læse og skrive ordentligt, er det indlysende rigtigt at indføre nationale test. Hensigten med prøverne er ikke at give børn karakterer fra 2. klasse, men derimod at fange de elever, som kundskabsmæssigt halter bagud.

Det er sandt, at en dygtig lærer kender sine elever så godt, at hun ikke bør blive overrasket over testens resultater og den enkelte elevs standpunkt, men faktum er, at alt for mange børn bliver overset i løbet af deres skoletid. Det er altså i det lys, de omdiskuterede test skal ses. Som et vigtigt hjælpemiddel til lærerne, så undervisningen kan blive endnu bedre. Dette formål skal ikke glemmes i den verserende farce, hvor de nationale test for tredje år i træk ikke fungerer rent teknisk, fordi systemet går ned, når mange elever logger på samtidig. Det i sig selv er en skandale, men desværre ikke et enestående eksempel på, at moderne teknologi har svære indkøringsvanskeligheder, når det skal op i stor skala. Tænk blot på den digitale tinglysning, der halter, og de elektroniske patientjournaler, som fortsat ikke er en realitet.

Men der er ingen vej udenom. Børnene skal testes jævnligt, og det skal som det naturligste af verden foregå "online". Den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), bør derfor skrue bissen på over for konsulentfirmaet COWI, der nu i flere år har arbejdet med teknologien.

Når prøverne forhåbentligt snart fungerer, tilbagestår spørgsmålet, om hvorvidt resultaterne af prøverne skal offentliggøres, så enkelte klasser, skoler og kommuner kan sammenlignes, eller om resultaterne skal ses som et redskab for den enkelte lærer og skoleleder. Her er det værd at notere sig, at stort set samtlige pædagogiske eksperter er enige om, at de nationale test ikke egner sig til offentliggørelse og sammenligning skolerne imellem. De er designet til at måle det enkelte barns standpunkt – ikke til at rangordne skolerne.

Erfaringerne fra tidligere offentliggørelser af afgangsprøverne i 9. klasse viser, at de forskellige karakterer siger mere om den sociale sammensætning af det kvarter, skolen ligger i, end om kvaliteten af undervisningen.

Dertil kommer, at erfaringer fra blandt andet udlandet viser, at når man offentliggør resultater af nationale test, begynder skolerne at undervise efter, hvordan man klarer sig bedst i en læsetest, fremfor hvordan eleven bliver en god læser.

Når resultaterne fra testene kommer, er der altså god grund til at lade dem forblive interne arbejdsredskaber for den enkelte lærer og skoleleder. Naturligvis i samarbejde med forældrene til de børn, som skal have glæde af testen, fordi de bliver dygtigere.