Robert Mugabe under gallamiddagen til klima- topmødet i København i december 2009. Zimbabwes præsident har ellers normalt indrejseforbud i EU-landene. --
- Keld Navntoft/Scanpix.
Bjarne Nørum |
6. marts 2010
Robert Mugabe har siddet på magten i Zimbabwe siden marts 1980. Hans regeringstid sætter mange triste rekorder
Det går fremad i Zimbabwe. Men væksten kommer på de absolut forkerte områder.
Landet har verdensrekord i hyperinflation og er også et af de lande, som er hårdest ramt af hiv og aids.
Landets leder, præsident Robert Mugabe, er tilmed en paria, som det internationale samfund ikke vil røre med en ildtang. Han har indrejseforbud i EU-landene, og det er kun i regi af FN, han kan optræde ved internationale begivenheder. Landet er også ramt af en lang række internationale sanktioner på grund af styrets gentagne overgreb på menneskerettighederne.
Meget så anderledes ud i disse dage for 30 år siden, da Robert Mugabe første gang blev svoret ind som præsident for det nye og uafhængige Zimbabwe. Landet havde hidtil heddet Rhodesia – opkaldt efter britiske Cecil John Rohdes, hvis firma overtog det store land i det 19. århundrede.
Mugabe var frihedshelten fra uafhængighedskampen mod det hvide styre under ledelse af Ian Smith. Og Forhåbningerne var store til, at han nu kunne skabe et velstående og demokratisk land.
Zimbabwe blev i u-landssammenhænge udråbt til at være en afrikansk rollemodel og et mønsterland, hvor Mugabe tilmed blev fremhævet for sin evne til at forsone sorte og hvide efter at have bragt apartheidstyret til fald.
De gamle koloniherrer i London sendte store summer, som skulle hjælpe med at opbygge landet. Fra andre lande – herunder Danmark – strømmede også udviklingshjælp til landet.
– Det er vigtigt at understrege, at Mugabe ikke overtog et rigt land. Men et land, som gennem 15 år var udsultet af sanktioner. Nok var landets BNP højt, men det var de hvide landbesiddere, som havde pengene, og vi så en hjerne- og kapitalflugt fra landet, forklarer Zimbabwe-kenderen Casper Andersen, som er adjunkt i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.
Efter Mugabe kom til magten, var der en god udvikling i uddannelse og økonomi, hvor også lavindkomstgrupperne blev tilgodeset.
– Men vi så samtidig massakre mod såvel politiske modstandere som nabolandende, som den vestlige verden valgte at se gennem fingre med, understreger Casper Andersen
Først i 1990?erne, da Mugabe begyndte at presse de hvide landbesiddere væk fra deres farme, vågnede det internationale samfund op
– Robert Mugabe er den klassiske historie om magt, der korrumperer. Politisk vold var en del af styreformen fra starten. Men landet blev mere og mere korrupt, og Mugabe købte en dyr støtte fra hæren, og han og landet er fanget i en ond spiral af diktatur og magtfuldkommenhed, konstaterer Casper Andersen.
På samme måde som Ian Smith er Robert Mugabe nu ramt af internationale sanktioner. Det eneste land, som har magt til at gøre noget, er Sydafrika.
– Men Sydafrika vil ikke gribe ind, før Mugabe er væk. Han anses stadig som en frihedshelt, der bekæmpede det hvide styre. Han tør også kritisere vestlig neokolonialistisk politik, forklarer Casper Andersen, som selv har svært ved at finde noget positivt at sige om Mugabes 30 år ved magten i Zimbabwe.
– Det skulle da lige være, at landet har regionens mindste andel af analfabeter takket være Mugabe, som selv er uddannet lærer.
norum@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad