Fra populær frihedshelt til paria

Det går fremad i Zimbabwe. Men væksten kommer på de absolut forkerte områder.

Landet har verdensrekord i hyperinflation og er også et af de lande, som er hårdest ramt af hiv og aids.

Landets leder, præsident Robert Mugabe, er tilmed en paria, som det internationale samfund ikke vil røre med en ildtang. Han har indrejseforbud i EU-landene, og det er kun i regi af FN, han kan optræde ved internationale begivenheder. Landet er også ramt af en lang række internationale sanktioner på grund af styrets gentagne overgreb på menneskerettighederne.

Meget så anderledes ud i disse dage for 30 år siden, da Robert Mugabe første gang blev svoret ind som præsident for det nye og uafhængige Zimbabwe. Landet havde hidtil heddet Rhodesia – opkaldt efter britiske Cecil John Rohdes, hvis firma overtog det store land i det 19. århundrede.

Mugabe var frihedshelten fra uafhængighedskampen mod det hvide styre under ledelse af Ian Smith. Og Forhåbningerne var store til, at han nu kunne skabe et velstående og demokratisk land.

Zimbabwe blev i u-landssammenhænge udråbt til at være en afrikansk rollemodel og et mønsterland, hvor Mugabe tilmed blev fremhævet for sin evne til at forsone sorte og hvide efter at have bragt apartheidstyret til fald.

De gamle koloniherrer i London sendte store summer, som skulle hjælpe med at opbygge landet. Fra andre lande – herunder Danmark – strømmede også udviklingshjælp til landet.

– Det er vigtigt at understrege, at Mugabe ikke overtog et rigt land. Men et land, som gennem 15 år var udsultet af sanktioner. Nok var landets BNP højt, men det var de hvide landbesiddere, som havde pengene, og vi så en hjerne- og kapitalflugt fra landet, forklarer Zimbabwe-kenderen Casper Andersen, som er adjunkt i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.