Hvorfor har du skrevet din bog?
– Forlægget for min roman er min egen gamle morfar. De gamle, gamle mænd, som næsten er uddøde. De opfattede sig selv som den egentlige magthaver i huset, men mange af os kan huske, at de egentlig ikke havde ret meget at skulle have sagt, når det kom til stykket. For selvom kvinderne i realiteten var underordnet manden dengang, bestemte de i praksis vældig meget. Og man kan roligt sige, at hankønnet siden er blevet voldsomt detroniseret.
– Den handler på en måde også om tyrannens fald. Om fanden, der er gået i kloster, fordi han er blevet så gammel. Og så har omgivelserne nok mere sans for hans charme, end de ville have i hans velmagts dage, hvor han troede, at familien var hans kongerige. Men den handler også om en elegance, der er gået tabt. I dag er vi alle blevet dus på godt og ondt. Der er forsvundet et sprogligt lag, fordi ingen siger De til hinanden længere.
Hvilke bøger læser du selv?
– De bedste. Siden jeg var teenager har jeg læst de vesteuropæiske klassikere, og det er jeg blevet ved med. Joyce, Kafka og Hamsun er for eksempel nogle af mine favoritforfattere, og blandt danske forfattere har jeg læst meget Peter Seeberg. Jeg læser derimod hverken særligt mange amerikanske eller engelske forfattere, men en russisk forfatter som Isaak Babel holder jeg meget af.
– Jeg tror, at mange læsere fortsætter lidt i samme spor, som de startede i. Og det har jeg også gjort på samme måde, som jeg selv har fulgt de samme spor i eget forfatterskab. For når jeg skriver om de lavere klasser, er det, fordi jeg selv er opvokset i dem.
Hvad betyder anmeldelser for dig?
– Det betyder selvfølgelig meget. Det er jo en reaktion på det, man skriver.