En strategisk og politisk opblødning

Tyrkiet og Armenien, der førhen var arvefjender, har skrevet under på, at de vil normalisere forholdet til hinanden efter 100 års fjendskab. En strid om betegnelsen for drabene på op mod 1,5 mio. armeniere under og efter Første Verdenskrig har længe spændt ben for en mulig fredsslutning.

Men ifølge Daniella Kuzmanovic, adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i Tyrkiet, er opblødningen og aftalen kommet i stand, fordi både Tyrkiet og Armenien har set de geostrategiske og politiske fordele herved.

– Hvis Tyrkiet vil være fredsmægler og en politisk stormagt i regionen og tilnærme sig EU, er de nødt til at normalisere deres forhold til omverdenen, inklusive Armenien. På den anden side har Armenien også brug for en tilnærmelse til EU, og der har de ikke råd til at være uvenner med Tyrkiet, fortæller hun.

Den store knast i forholdet mellem de to naboer er massakrerne i 1915 på armenierne, som Armenien betegner som folkemord. Omvendt benægter Tyrkiet, at der er begået et folkemord, og mener, at der i stedet var tale om civile fejder, hvor også tyrkere blev dræbt.

Den tyrkisk-armenske aftale forpligter ikke Tyrkiet til at anerkende folkedrabet. Derimod hedder det i aftalen, at en historisk kommission skal undersøge begivenheder i 1915. Tyrkerne er ikke klar til at anerkende folkemordet, forklarer Daniella Kuzmanovic.

– En tyrkisk-armensk normalisering i diplomatisk-politisk forstand kan godt tage fart, men i spørgsmålet om folkemordet kommer der nok til at gå nogle årtier, før det begynder at bløde op.

Hun fortæller, at nationalistiske kræfter i Tyrkiet traditionelt har ført en hård kurs over for Armenien og etniske eller religiøse mindretal. Men den nye opblødning imellem de to lande er fremskyndet af, at det siddende, islamisk-hældende regeringsparti, AK-partiet, ikke har en nationalistisk tilgang til problemet, som tidligere regeringer.

– I AK-partiets regeringsperiode er der for alvor kommet en åbning til ikke at se multikulturalisme i Tyrkiet som en trussel mod den nationale integritet. Set i det lys er AK-partiet mange minoriteters bedste chance i øjeblikket.

Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, sagde i går, at Tyrkiet vil fortsætte processen mod normaliseringen af forholdet til Armenien.

udland@kristeligt-dagblad.dk