Religiøse friskoler checkes for demokrati

Så er der sat navn på de første fem friskoler, som skal undersøges for, om de forbereder eleverne på frihed og folkestyre.

Eftersynet er et led i regeringens strategi mod radikalisering af unge, og senere skal yderligere 20 friskoler undersøges.

Skolestyrelsen skulle allerede i efteråret have udvalgt de fem skoler blandt Danmarks 500 fri- og privatskoler, men først nu er listen klar.

En er katolsk, en er knyttet til Y's Mens Club, og to er muslimske. Kun en skole arbejder uden et religiøst fundament.

Kristeligt Dagblad har talt med lederne på tre af skolerne, og alle byder embedsmændene fra Skolestyrelsen velkommen. Der spores dog også en vis forbløffelse over udvælgelsen.

– Det er jo ikke noget, vi er vant til, men så får vi da skriftliggjort nogle af de ting, vi allerede gør. Det er udmærket, siger skoleleder Berith Bonne en på Brejninge-Bjergsted Friskole i Jyderup på Sjælland.

Skolen er opstået som en forældreprotest mod lukningen af en tidligere folkeskole på stedet, og som den eneste har den ikke et religiøst fundament.

Det har til gengæld den katolske Sct. Albani Skole i Odense. Skoleleder Lars Bendix erkender, at man ikke eksplicit har skrevet i sin formålsparagraf, hvordan eleverne skal forberedes på et liv i frihed og folkestyre. Og sådan skal det fortsat være.

– Vi bekender os generelt til de samme mål for undervisningen som folkeskolen, og vi har intet at skjule, siger Lars Bendix.

Han forklarer, at der undervises i demokrati og folkestyre i både samfundsfag og historie, og at man lægger stor vægt på de danske værdier. Mange af eleverne er vietnamesere og polakker, som ser ud til at have styr på de demokratiske spilleregler.

I hvert fald greb de til at demonstrere med bannere i byen, da skolelederen ville forbyde de ældste elever at forlade skolen i frikvarterer.

– Bagefter kaldte jeg eleverne op på kontoret og roste dem for deres aktion, men der blev altså et udgangsforbud alligevel, siger Lars Bendix.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk