CLAUS MECHLENBORG Rundt omkring i verden kan indbyggere og turister glæde sig over monumentale bygningsværker skabt af Jørn Utzon og Henning Larsen. Det 20. århundedes eksport af dansk arkitektur har imidlertid også en pendant i 1800-tallet. Her var arkit |
8. marts 2010
1830'ernes Grækenland havde stor tiltrækningskraft på kunstnere og arkitekter, blandt dem danske Christian Hansen, der bidrog til at ændre Athens status
Rundt omkring i verden kan indbyggere og turister glæde sig over monumentale bygningsværker skabt af Jørn Utzon og Henning Larsen. Det 20. århundedes eksport af dansk arkitektur har imidlertid også en pendant i 1800-tallet. Her var arkitekten Christian Hansen med til at opbygge lillebyen Athen til en hovedstad i den nye græske stat.
I 1833 ankom den omkring 30-årige Christian Hansen til Grækenland. Som en af sin generations mest lovende arkitekter havde han nogle år forinden vundet Kunstakademiets guldmedalje og siden fået rejsestipendium. Med stipendiet i ryggen forlod han Danmark og drog ud på den traditionelle studierejse sydpå gennem Europa med destination i Italien. Den rejse skulle blive mere end ualmindelig lang. Først 28 år senere var han tilbage i Danmark "med mange gode Erfaringer", som det formuleres i Ida Haugsteds nye og gennemillustrerede bog om arkitekten, som også i Danmark satte varige spor med blandt andet Københavns Kommunehospital samt Zoologisk og Botanisk Museum.
1830'ernes Grækenland tiltrak et virvar af udlændinge, heraf mange arkitekter. Årsagen var ligetil: Efter flere års krig lykkedes det grækerne at løsrive sig fra Det Osmanniske Rige i 1830. Efter politisk turbulens blev Otto af Bayern indsat som konge med de europæiske stormagters velsignelse. Da Hansen kom til Grækenland skulle der kort sagt bygges en stat, og staten skulle have en hovedstad. Det valg faldt på Athen.
Hansen kom til Grækenland for at studere antikkens arkitektur og hans fremtidige bygninger var inspireret af oldtidens bygmestre. Som i dag blev der også på Hansens tid konkurreret om opgaverne. Hansen var heldig og dygtig. Antikken og Grækenlands storhed var moderne i den nye nationalstat. Derfor faldt Hansens arkitektoniske udtryk i god jord hos den udenlandske konge, der gerne ville stryge sine nye undersåtter med hårene. I 1834 blev Hansen udnævnt til "Kongen af Grækenlands Arkitekt". Og så kunne det vist ikke blive meget bedre for den unge danske arkitekt. Gader, stræder og nybygninger blev overdraget til ham, og Hansen fik travlt. Athen var en lille by uden bygninger til en centraladministration, og hvad der ellers hører en hovedstad til, men kong Otto ville have Grækenlands nye hovedstad placeret et sted, hvor der var tydelige forbindelser til antikken.
Danskeren tog fat og de næste ti år fik han tegnet og bygget bygninger i den nye europæiske tumleplads for arkitekter. I flæng kan nævnes Håbets Hospital, Den Engelske Kirke, Athens Katedral og så selvfølgelig Athens Universitet. Alle bygninger har sat varige spor i Athen. Ikke alt, som blev bygget, levede op til den kongelige arkitekts kvalitetskrav. Han skrev i 1835 til en ven: "Der bliver bygget meget i Athen, men Størstedelen er blot meget sletconstruerede Huuse. Teglstenene ere saa slette, at naar det regner stærkt om Natten, maa man ligge i Sengen med opslaaet Parapluie."
Det var ligeledes Hansens fortjeneste, at vandledninger blev istandsat, og han fik gjort plads til kriminelle borgere i en tidligere tyrkisk butik, der blev indrettet til et fængsel. Langtfra alt, hvad Hansen skabte, står den dag i dag.
Indimellem sin forpligtelser som kongelige arkitekt fik Hansen også mulighed for at dyrke sin passion for oldtiden. I 1835 blev han medlem af et restaureringsteam, der havde det overordnede ansvar for, at restaureringen af Akropolis blev gjort ordentligt. Ved Akropolis fulgte Hansen også med i udgravningerne, og han deltog mere eller mindre aktivt i disse. I 1843 sluttede eventyret brat - ikke kun for Hansen, men for alle udlændinge i Grækenland. Ikke alle følte samme velstand og økonomisk optur som folk i byggebranchen. Den almindelige græker havde ikke meget at rutte med. I september kom det til oprør mod den stærkt tyskorienterede regering. Det blev til et opgør med udlændinge, der så godt som alle blev afskediget fra de offentlige stillinger. Hansen blev sagt op, men havde alligevel vanskeligt ved at opgive sit græske eventyr. Han blev i landet i yderligere syv år, hvor han arbejdede for en hertuginde. Hjemrejsen trak ud, og først i 1857 var han tilbage i Danmark. Her fik han professoratet i bygningskunst og blev også kongelig bygningsinspektør.
Ida Haugsteds bog "Arkitekten Christian Hansen" er udgivet af forlaget Bogværket.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad