Nanna Schelde |
8. marts 2010
Diskussioner om ligestilling i folkekirken er ikke længere aktuelle, siger biskop og flere kvindelige præster
Kønskampen er et overstået kapitel i den danske folkekirke. Det er meldingen fra en bred vifte af præster og ledere i kirken på 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag.
Sognepræst og forfatter Lisbet Kjær Müller, som netop på kvindernes kampdag udgiver et værk om kvindeskikkelsen Maria Magdalene fra Bibelen, er ikke i tvivl:
– Jeg tror, at kønskampen er et overstået kapitel. Nu skal kirken i stedet blive bedre til at fokusere på fællesskabet, siger hun.
LÆS OGSÅ:Det handler om kvinderne, ikke om kampenAt kønskampen er slut understreges også af et arrangement i Møllevangskirken i Århus i aften. Sognepræst Hanne Jul Jakobsen er her vært ved en kvindegudstjeneste i anledning af kampdagen, men hun fortæller, at der ikke er feministiske brandtaler på programmet.
– I et vist omfang synes jeg også, kvindekampen er passé, og jeg er ikke feminist, siger hun og tilføjer:
– Jeg synes, det er problematisk, at der ikke er flere kvindelige ledere i folkekirken, og det ville være godt med flere kvindelige provster og biskopper. Men jeg synes ikke, at den diskussion om ligestilling hører hjemme til en gudstjeneste i kirken.
LÆS OGSÅ:En stærk kvinde i kristendommenForfatter og tidligere sognepræst i Holmens kirke, Lisbeth Smedegaard Andersen, er enig:
– Hvis kvinderne selv vil have stillinger i kirkens ledelse, tror jeg bestemt også, de har chancen for at få dem. Der mangler ikke tiltag fra kirkens side, siger hun og suppleres af tidligere medlem af Kirkeministeriets Salmebogskommission, journalist Birgit Meister:
– Jeg er der, hvor jeg ikke synes, det er kirkens ansvar med ligestilling, dens primære opgave er at prædike evangeliet, konstaterer hun.
Annie Egede, som er underviser og konsulent i kirkelige sammenhænge, synes det er i orden, at folkekirken ikke blander sig mere i kvindekampen.
– Man burde gøre meget mere i det danske samfund, men det er ikke specielt kirkerne, der skal tage fat, siger hun.
Selvom kun knap en fjerdel af landets provstestillinger er besat af kvinder, ser formanden for Danmarks provsteforening, Paw Kingo Andersen, ikke kampen for ligestilling i folkekirken som et presserende problem:
– Generelt set går det godt med ligestillingen i kirken, fordi tæt på halvdelen af præsterne er kvinder. Jeg har aldrig hørt om nogen, der vil udelukke kvinder fra provsteembedet. Mig bekendt er der ikke mange kvindelige ansøgere til provstestillingerne. I sidste ende falder det tilbage på dem, der skal søge, siger han.
Formand for præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen er enig i, at kirken ikke skal lave nye tiltag for at få en ligelig fordeling af kønnene i kirkens topledelse:
– Der er stort set balance mellem mandlige og kvindelige præster nu. Med hensyn til antallet af kvindelige provster og biskopper tror jeg, at det bliver en naturlig udvikling, den er der jo allerede.
Ej heller formanden for bispeforeningen, Kresten Drejergaard, savner fokus på ligestilling i folkekirken:
– Jeg kan for eksempel huske diskussionen om, hvorvidt der måtte komme kvindelige præster. Det er der jo ikke en diskussion om nu, og man kan slet ikke forestille sig folkekirken uden kvindelige præster, siger han.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad