Det handler om kvinderne, ikke om kampen

– Dele af kirken vil sikkert mene, at mennesket kommer i centrum i stedet for Gud ved sådan en gudstjeneste, men det synes jeg er noget sludder. Evangeliet taler til os i forskellige situationer. Derfor er det nonsens at forestille sig, at evangeliet ikke kan sige noget bestemt til en bestemt målgruppe, uden at det fjerner fokus fra evangeliet, siger hun.

Kvindegudstjenesten i Århus er også en anledning til at vise solidaritet med kvinder i nød. Der bliver samlet ind til kvinder i Malawi og til værestedet Reden i Århus.

– Menneskers rettigheder er altid en vigtig sag for kirken. Men i kvindegudstjenesten er der mere fokus på kvinderne end på kampen. På den måde er det ikke et politisk statement, siger Hanne Jul Jakobsen.

Britt Istoft, der er religionshistoriker med speciale i kristendom og kønsforskning på Syddansk Universitet er overrasket over, at der rent faktisk er en kirke, som fejrer kampdagen.

– Som udgangspunkt er kvindedagen jo egentlig ikke et kirkeligt anliggende. Men det vil selvfølgelig give mening, hvis dagen anvendes til at se på kvinders rolle i kirken eller kvinders plads i religionen, siger Britt Istoft.

Hun mener dog ikke, at man kan tale om en særlig form for kvindereligiøsitet.

– Det er ligesom at sige, at kvinder er venligere og bedre til omsorg end mænd, men det tror jeg nu ikke holder. Nogen siger også, at kvinder er mere religiøse end mænd, men det kommer vel an på, hvad man forstår ved religiøsitet. Ofte er påstanden koblet til en forestilling om kvinder som hovedsageligt motiveret af følelser, men det mener jeg ikke er rigtigt.

Til gengæld synes Britt Istoft godt, at man kan gøre mere ud af at ligestille mænd og kvinder i teologien.

– For at tage et eksempel, så omtales Gud som regel som han, fordi man er bundet af traditionens sprog. Men man kunne jo lige så godt sige hun. Det kan man endda finde præcedens for i Det gamle Testamente, hvor for eksempel Ordsprogenes Bog opererer med Visdommen som Guds kvindelige side. Ved kun at bruge "han" bevarer man på mange måder den gamle patriarkalske tilgang, hvor kvinder ingen plads har i det guddommelige.

– På Island har man eksperimenteret med såkaldte "kvindegudstjenester", hvor "hun" for eksempel anvendes om Gud, men hvis kvinder kan gå til gudstjenester, hvor man siger han om Gud, kan mænd vel også gå til gudstjenester, hvor man siger hun, siger Britt Istoft.

schelde@kristeligt-dagblad.dk