Mange virksomhedsledere har givetvis ikke altid en erkendelse af eller bevidsthed om, at man har at gøre med elementer, der har en religiøs oprindelse eller en religiøs karakter. De anses ofte som neutrale redskaber i virksomhedens ledelse. Redskaberne har som formål at fremme den bedste rekruttering, den vellykkede kommunikation, medarbejdernes udvikling eller et godt arbejdsmiljø. Teknikkerne betragtes som redskaber, der går fint hånd i hånd med udviklingen.

NYLIBERALISMEN, som har haft stor indflydelse på virksomhedsledelse igennem de seneste 30 år, bygger på idéen om økonomisk vækst gennem en fokusering på individets unikke værdi, selvbestemmelse, selvansvar og store muligheder for at udvikle sine kompetencer. New age-bølgen gør stort set det samme. På denne måde er det blevet naturligt at bruge bestemte new age-teknikker i erhvervslivet.

Arbejdspladsen er stedet, hvor mennesket bruger meget af sin tid, og hvor det nu har stor mulighed for at finde svar på eksistentielle spørgsmål om liv, død, frihed og tro. I en moderne vestlig sammenhæng arbejder mennesket ikke længere primært for føden, men for at finde identitet, lykke og eksistensberettigelse gennem sit arbejde. Og her er der således frit spil for en skjult (okkult) religiøs påvirkning.

Et par eksempler: For det første er der NLP, der skal hjælpe medarbejderen til at frisætte sine uanede potentialer og maksimere sine muligheder. Det spirituelle kommer til udtryk, når NLP-ikonet Anthony Robbins konstant og selvbevist forsikrer, at man bliver mere og mere effektiv, når alt er i balance. Alting kan blive bedre, og der er ingen grænser for individets selvrealisering – når bare lige man husker at følge NLP's anbefalinger og får reprogrammeret "sine neurologiske og lingvistiske uvaner".

En anden meget populær måde at arbejde med spirituel ledelse på er at indføre metoder, der skal afhjælpe stress på arbejdspladsen. Her er brugen af yoga og forskellige former for meditation i stor udvikling. Flere steder indføres yoga og meditation som noget, der bruges inde i en travl hverdag, hvor man kan udføre de forskellige teknikker i arbejdstiden. På den måde bliver disse metoder et styresystem, der håndterer stress ved at lære den enkelte medarbejder at lede sig selv effektivt og frigøre indre potentialer og finde ligevægt.

Et tredje eksempel er coaching i erhvervslivet, der er inspireret af for eksempel new age eller en vestliggjort form af buddhismen. Det er blandt andre den hollandskfødte coach Rients Ritskes, som boede en årrække i Danmark, der har markeret sig som zen-coach med speciale i meditationskurser for erhvervslivet.

Han er medejer af Zenmind, der med sine kurser i "Zen leadership training" primært henvender sig til erhvervslivet. Hans kurser har til formål at give kursusdeltagerene en mere dynamisk energi og overskud samt øge intuitionen og de kreative ressourcer. Ifølge Ritskes kan man opnå større dybde, autenticitet og mod i sit lederskab på hans kurser.

Den type spiritualitet, som vi møder i erhvervslivet, har, som nævnt, ikke overraskende visse kendetegn til fælles med new age. Den er i høj grad præget af udvælgelse, "religiøs bricolage" og "religion a la carte". Man tager det, der passer til de aktuelle behov, og sammensætter det til en passende menu for ledelse og medarbejdere. Men på ét væsentligt punkt adskiller den sig også fra religiøsiteten uden for arbejdspladsens rum: Det er ikke individet, der vælger selv. Andre, og i denne sammenhæng ledelsen, vælger eller anbefaler, hvilke kurser der er passende for medarbejderen ud fra virksomhedens profil og værdibaserede målsætning. Det bliver således ledelsen, som i eksistentielle spørgsmål om livets mening overtager traditionelt religiøse lederes rolle. Et træk, der kan vise sig problematisk, fordi medarbejderen ikke altid får et reelt valg, om han eller hun vil deltage i bestemte kurser, da det kan have store omkostninger at sige fra. Og fordi det langtfra altid er gennemskueligt, hvilken religiøsitet der ligger bag de kurser, der tilbydes.

DET ER AFGØRENDE at kende til det spirituelles "er" og ikke kun dets eventuelle virkning. For det spirituelles "er" har betydning for, hvad det spirituelle gør. Derfor er det ikke lige meget, hvad man tror på, og hvad der implementeres på arbejdspladsen.

For næppe kan det udelukkes, at det giver mulige utilsigtede resultater. For eksempel: 1) at medarbejderen gradvist kan overtage et nyreligiøst værdisæt via NLP, yoga og karma-tanken med mere, der måske ikke er foreneligt med virksomhedens målsætning. Det er for eksempel afgørende, om man bygger på et menneskesyn, der ser mennesker som potentielt ubegrænsede, hvor det blot gælder om at trække på den fælles kosmiske bevidsthed, eller på ubevidste lag i sig selv, for at forløse et ubegrænset potentiale. Eller om man bygger på et menneskesyn, der betragter mennesker som begrænsede og dermed afhængige af hinanden. Menneskesynet har konsekvenser for den enkelte medarbejders selvværd og selvfølelse, for synet på fejl, for gensidig ansvarlighed og forpligtelse, for grænsen mellem familieliv og arbejde, for ledelsesgrundlaget, for medarbejderens personlige tro og livsgrundlag.

2) Medarbejdere kan opleve ledelsen som manipulerende, da den udsætter dem for en nyreligiøs påvirkning, der er pakket ind i et coaching- og selvudviklingsforløb, der præsenteres som neutralt og ikke-religiøst.

3) Medarbejderen kan komme i den situation, at han/hun må sige sit arbejde op på grund samvittighedskvaler.

Der er dermed al mulig grund til at være opmærksom, inden man åbner for det ny-spirituelle i erhvervslivet. For det kan have store konsekvenser for både virksomhed og medarbejdere at indføre visse former for spiritualitet i den værdibaserede ledelse.

Torben Kirkegaard og Christina Philipstatt er henholdsvis akademisk medarbejder og generalsekretær ved Dialogcentret i Århus