Fattigdom er i stigende grad et indvandrerproblem

Indvandrere og efterkommere udgør en stadig stigende del af den økonomiske underklasse i Danmark. 40 procent af alle, der mindst tre år i træk har siddet fast i fattigdom, er nu indvandrere og efterkommere. Det viser nye tal, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggør i dag.

– Indvandrere og efterkommere er klart overrepræsenteret i forhold til etniske danskere, når det handler om den langvarige fattigdom. Samtidig udgør de en stigende andel af de langvarigt fattige, siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i AE.

Beregningerne bygger på de senest tilgængelige tal for 2007 og på en definition af, at en person er langvarigt fattig, hvis vedkommende mindst tre år i træk har haft en indkomst under halvdelen af medianindkomsten. Studerende tæller ikke med.

Ifølge beregningerne er i alt 46.700 børn og voksne langvarigt fattige efter denne definition. Heraf er 18.400 personer – knap 40 procent – indvandrere og efterkommere. Til sammenligning udgjorde indvandrere og efterkommere 28,8 procent af alle langvarigt fattige i 2001.

Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank, CEPOS, anerkender ikke, at tallene siger noget om det reelle antal langvarigt fattige i Danmark. Tallene giver alene indblik i den økonomiske ulighed, altså forskellen mellem de vellønnede og lavtlønnede i samfundet, påpeger han.

Desuden er det helt naturligt, at især indvandrere er overrepræsenteret i den økonomiske underklasse, mener Martin Ågerup:

– Det er ganske normalt, at hvis man kommer til et land, ikke kender forholdene der, ikke har et netværk og ikke kan sproget, så har man vanskeligere ved at begå sig i starten, end den lokale befolkning har. Det ville være mærkeligt andet.