Bred muslimsk opbakning bag mulig retssag mod danske aviser, mener Ahmed Akkari. Nej, det er en reaktion fra en pengestærk elite, indvender ekspert

Det varmede Ahmed Akkari i Grønland, da dagbladet Politiken i forrige uge indgik forlig med den saudiarabiske advokat Faisal Yamani. Yamani repræsenterer angiveligt omkring 95.000 efterkommere af muslimernes profet Muhammed. De føler sig krænket over, at 16 danske dagblade i februar 2008 genoptrykte Kurt Westergaards Muhammed-tegning. I den forstand bærer Faisal Yamani faklen videre for Ahmed Akkari.

Under Muhammed-krisen, der kulminerede i starten af 2006, var Akkari én af de mest fremtrædende skikkelser og rejste sammen med andre danskbaserede imamer til Mellemøsten for at gøre opmærksom på Jyllands-Postens tegninger.

I foråret 2006 kom Ahmed Akkari ud i et stormvejr, da nogle af hans udtalelser blev optaget skjult af en fransk journalist og efterfølgende udlagt som en trussel mod folketingsmedlem Naser Khader.

Skuffet rejste Akkari først til Libanon og siden Grønland. Her arbejder han i dag som skolelærer i den lille sydgrønlandske by Narsap og oplever langt større tolerance end i Danmark, forklarer han. Herfra tolker han også Politikens undskyldning som et udtryk for netop tolerance.

– Jeg tænkte som det første, at det var sejt gået af Faisal Yamani.

Sejt gået?

– Ja, det er friskt og godt at gøre sådan i sagen. Samtidig tænkte jeg, at det er et godt eksempel at vise andre. Angående Politiken tænkte jeg, at det er en måde at skabe forsoning, som ikke underminerer ytringsfriheden, men rækker hånden ud til dem, der føler sig krænket.

Muhammed-krisen – eller tegningekrisen, som Ahmed Akkari betegner den – er nemlig langtfra overstået.

– Tegningekrisen er højst sat på standby, siger han.

Kan du give en god forklaring på, hvorfor tegningerne stadig fylder sådan?

– Forklaringen er ligetil, men desværre vælger man at overse den betydning, som Muhammed har for muslimerne i verden. Det har slet ikke noget med fanatisk religiøsitet at gøre. Det er dybt forankret i store som små, at man ser op til Muhammed og ser ham som en frelser. Han kan sidestilles med Jesus for kristne.

Men Faisal Yamani repræsenterer ingen muslimsk masse, indvender Jytte Klausen, professor i politik ved Brandeis University i USA og forfatter til bogen "Tegningerne der rystede verden." Yamanis aktuelle trusler om søgsmål mod danske dagblade er alene en reaktion fra en pengestærk elite i Mellemøsten.

– Et problem i den danske debat er, at folk tror, muslimer taler med én stemme, siger Jytte Klausen fra Boston.

– Vi taler om et højt uddannet sagførerfirma placeret hovedsageligt i Jeddah i Saudi-Arabien. Faisal Yamani er uddannet fra Oxford University og Boston Law School lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg bor. Der er ingen tvivl om, at han taler på vegne af en elite. Der er mere tvivlsomt, om han taler på vegne af de 95.000 efterkommere af profeten. Men det er en højt estimeret elite i Mellemøsten. En elite, der på mange måder er moderne, men også præget af saudiarabisk fanatisme.

I ryggen har Faisal Yamani Komitéen Til Profetens Forsvar, forklarer Jytte Klausen. Den skal ifølge hende forstås som en bundløs pengetank, der har forsøgt at bruge blasfemiparagrafferne i Frankrig, Italien og Danmark mod Muhammed-tegningerne. Nu forsøger komitéen sig i Storbritannien, og inden injurielovgivningen skærpes, sådan som den britiske justitsminister, Jack Straw, lægger op til.

Så sent som i går annoncerede også europaparlamentarikeren Jens Rohde (V), at muligheden for "injurieturisme" i Storbritannien skal standses.

– Tidspunktet for Faisal Yamanis trussel om en injuriesag vidner ikke om andet, end at den britiske injurie-lovgivning er ved at blive lavet om, siger Jytte Klausen.

Men søgsmålet vil i den grad have principiel karakter, mener Ahmed Akkari:

– Jeg synes, det er meget fair, at man som Faisal Yamani forsøger at få en ret tilbage, som muslimer er blevet frarøvet. Muslimer har ret til at få at vide, at de er blevet krænket, siger han.