Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Små mirakler i haven til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små mirakler i haven

@Fotobyline:Illustration: Kræsten Krum Byskov

-

Fakta

Huskeseddel

Læs Bang og Dahlstrøm: "Dyrespor – Fra pattedyr og fugle".

Læg...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter en hård vinter, hvor harer og dådyr har udført en massakre på Bjarne Nielsen Brovsts æbletræer, er det endelig blevet tid til at glæde sig over de første forårstegn

Det var et lille mirakel at ankomme til "Havhuset" ved Rude den 1.marts – alene den sætning "...den første dag i marts" af Kaj Munk – for Gudrun og jeg ankom efter mørkets frembrud og gik rundt med lygter for at få bilen i garage.

Her stod den ene klynge vintergækker efter den anden samt enkelte erantis godt trykket ind nær hus-muren ved brændestablerne. Den blå anemone var der ikke, men der var alligevel denne håbets følelse af forårets mirakel efter en vinter, der har budt på masser af havearbejde uden for sæsonen.

Sjældent har vi i den sene vinter frem mod foråret knoklet så meget i skovhaven. Siden sidste brev har vi således fejet sne af drivhusene tre gange. Kun et par glasruder gik til. Men så er der frugttræerne, blåregnen, bøgetræerne, gyvelen og duftsnebollen. Så godt som hver morgen og formiddag har været en kamp imod harer, mus og rådyr.

Harerne har været de værste. Hos de fleste gnavere er overlæben forsynet med det, vi kalder en spalte, så fortænderne kan arbejde frit. Mellem fortænderne og kindtænderne sidder der på læberne nogle fortykkelser, så haren undgår at få spåner ind i munden under bark- gnavningen. Bag harens store fortænder sidder et sæt mindre til at holde fast i barken.

Annonce
Ak, ja. Og det er sket igen og igen. Hareekskrementerne og den røde urin i sneen har været friske dernede i skovhaven hver dag.

Af pæretræer har vi 14 forskellige sorter. Ikke ét af pæretræerne er berørt af bark- gnav, men det er æbletræerne til gengæld. De har virkelig lidt.

Her er et lille uddrag af skadeslisten: Malus Aroma, M. Bramley, M. Close, M. Elstar, M. Filippa, M. Nonnetit, M Gråsten, M. Guldborg, M. Lobo, M. Møllers Venus, M. Rød ananas, M. Skovfoged og M. Spartan – ja, flere endnu. Nogle æbletræer er gnavet helt ind til selve hovedstammen, mens de fleste – gudskelov – kun har taget skade på sidegrenene.

Langt oppe – i det vi kalder Brittas skov – har vi nogle ældre æbletræer fra 2002.

Ikke et eneste af de træer er rørt, selvom de ikke er bedre beskyttet med hønsetråd end æbletræerne her nede i selve skovhaven. Underligt.

Men så står der i Preben Bang og Preben Dahlstrøms kloge bog om "Dyrespor – Fra pattedyr og fugle", at mosegrise foretrækker M. Cox Orange, og dem står der to af deroppe på æblestien!

Men vi har ingen mosegrise. Håber vi. Det ser vi, når sneen smelter. Den er i fuld gang, men ligger stadig som et dække overalt.

Jeg tror, det bliver et varmt og voldsomt forår – alene solens varme i vindues- karmen i skrivende stund giver mig forhåbninger.

Gudrun og jeg har siden december gemt vores æggebakker. Og nu lægger vi kartofler der til spiring.

Dagene er tiltaget med 4½ time siden vintersolhverv. Og det er snart sommertid og dermed også tid til kartofler!

Det virker urimeligt her i vindueskarmen med den udsigt ud til den hvide verden. Nordjyder har været hårdt plaget. Men ikke fynboer.

Tre gange de sidste dage har vi været på Fyn for at holde foredrag. Sidst i Munkebo og Kerteminde. Da vi stod op den morgen i Rude efter at have set vintergækker og erantis i lygtens skær kørte vi samme formiddag over Langeskov og Rynkeby via Kertinge Nor til Munkebo ved Odense Fjord. Ingen sne, kun sorte marker og vandpytter af dimensioner.

Vi holdt længe ved Kølstrup Kirke og godset Ulriksholm. Her stod klynger af vintergækker, erantis og hestehov som små knolde. Det var en lykke, også på grund af den milde forårssol.

Formanden foreslog heldigvis ikke, at vi indledningsvis skulle synge "Sneflokke kommer vrimlende".

Det blev i stedet: "Når vinteren rinder i grøft og i grav".

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver anden tirsdag havebrevet skrevet af forfatter og tidligere forstander for Pensionisthøjskolen Rude Strand Bjarne Nielsen Brovst.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​