Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Vestjyder træder man da bare på til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestjyder træder man da bare på

Kommenter Hold mig opdateret

De enorme afstande til et akuthospital i det vestlige Danmark vil ikke blot give landet et dårligt hospitalsry i udlandet, men også medføre, at bedemandsforretninger nu bliver den sikreste investering i det nordvestjyske

Konstruktionen af de forskellige regioner synes udelukkende baseret på antal mennesker og ikke på deres fordeling i regionerne. I for eksempel Region Midt bor hovedparten i østdelen. Da planlægning jo kan ændre en befolkningskoncentration, burde man ved bestemmelse af netop sygehusplaceringer fokusere mere på de geografiske afstande.

I de gamle amter lå sygehusene sådan, at befolkningerne følte sig trygge. De demokratiske processer i de langt større regioner skaber helt naturligt – og vel imod hensigten – yderområder og gør menneskene dér til tabere, hvilket skaber afmagtsfølelse, angst og fjendskab.

På et møde i Lemvig erklærede daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) frejdigt: "Afstand til et sygehus betyder intet – kun ambulancens nærhed tæller". Udtalelsen har selvfølgelig gyldighed i enhver fiktiv verden, hvilket også gælder hans garanti for,at "ambulancen vil nå selv den yderste høfde i Thyborøn inden for 15 minutter". I virkelighedens verden vil mange patienter dø i ventetiden eller under en lang transporttid.

Da forskningsresultater har dokumenteret, at jævnlige besøg af slægt og venner har stor betydning for helbredelse, kan en indlæggelse af for eksempel en ældre borger på et fjernt sygehus let blive et farvel for evigt.

Annonce
En blodprop bliver sandsynligvis en ganske almindelig dødsårsag i eksempelvis Thyborøn. Overlever patienten, bliver det formodentlig som en "grøntsag", for cirkaafstanden til nærmeste akutsygehus (Herning) er 100 kilometer (til det planlagte sygehus i Gødstrup vil der være 95 kilometer). Af angst for at blive syg tør ingen i dag flytte til Thyborøn. Allerede nu kan man dér købe billige sommerhuse i form af velbyggede, rummelige helårshuse.

I 2007 FIK HOLSTEBRO SYGEHUS prisen som Danmarks bedste. I november 2006 garanterede regionsformand Bent Hansen (S), at der også om 10 år var akutmodtagelse på Holstebro Sygehus. Allerede i 2009 fjernede han den. I en udbedt forklaring byttede han om på faktorernes orden, idet han påstod, at han ikke kunne skaffe dygtige læger nok til Holstebro.

Påstanden blev derved til en faktor, der nu afholder speciallæger fra at søge til Holstebro og får andre til at rejse. Desuden har Bent Hansen forsøgt at overbevise nordvestjyderne om, at det er en stor fordel at blive kørt til Herning, fordi man dér "vil blive modtaget af et hold af specialister".

Havde Holstebro Sygehus imidlertid fortsat haft sin akutfunktion, skulle ambulancen med den for nylig knivstukne og stærkt blødende sagsbehandler ved Holstebro Kommune Birthe Christiansen kun have kørt cirka 400 meter. I stedet måtte den køre i 40 minutter for at bringe hende til Herning Sygehus, hvor hun døde på specialistholdets operationsbord.

Placeres det nye supersygehus i Holstebro, vil det medføre en enorm udvikling af hele det vestjyske område. Virksomheder vil blomstre op, og befolkningstallet vil stige, fordi alle (måske på nær Thyborøns beboere) altid vil føle sig trygge i forvisningen om, at hjælpen hurtigt når frem.

Herning er en ung og særdeles driftig by med store visioner og en imponerende vækst. Byen bliver formodentlig Danmarks næste universitetsby. Herning har et velfungerende sygehus, og den kommende motorvej til Holstebro vil minimere transporttiden mellem de to byer enormt.

Herning og Holstebro bør ikke slås med hinanden, men samarbejde om hele Vestjyllands ve og vel. Som fremskridtsby vil Herning kunne blive en vældig drivkraft, om også supersygehuset bliver placeret i Holstebro. Et tæt samarbejde mellem de to byer (og deres sygehuse) vil kunne gøre Vestjylland til et trygt, produktivt, videnskabeligt og kulturelt kraftområde.

Plads og idéer er der nok af. Men realiseres det Gødstrup-løfte, som statsministeren og Bent Hansen tilsyneladende har givet Hernings borgmester under hånden, vil Vestjylland opleve stagnation og egnsafvikling.

Det gamle Ringkjøbing Amt (vestdelen af Region Midt) havde seks sygehuse med akutfunktion (Tarm, Ringkøbing, Holstebro, Lemvig, Hvidbjerg og Herning). Alle vestjyder var trygge, fordi sygehusene lå spredt og havde et godt samarbejde indbyrdes og med hospitalerne i Århus. De tre af sygehusene er helt nedlagte, og Herning er det sidste med akutfunktion.

De enorme afstande til et akuthospital i vestdelen vil ikke blot give Danmark et dårligt hospitalsry i udlandet, men især – for at sige det galgenhumoristisk – medføre, at bedemandsforretninger nu bliver den sikreste investering i det nordvestjyske. Omsætningen vil endog blive selvforstærkende, idet bilkøer efter rustvogne og modgående trafik på de forholdsvis smalle veje kan give ambulancerne store besværligheder med at komme frem.

NÅR ALENE NAVNET Bent Hansen i dag kan fremkalde både tics og trækninger i armmusklerne hos ellers så fredelige vestjyder og samtidig få østjyder til at klappe i hænderne, forekommer noget at være galt. Bent Hansen er dygtig til på demokratisk vis at gennemføre sine idéer. Politisk set er han professionel og kan derfor også bruges som formand for alle regioner.

Hans stadige fokusering på speciallæger ængster imidlertid landets praktiserende læger, så de ofte henviser til ventelisten hos en specialist. En almindelig sygdom, som førhen hurtigt kunne klares ved indlæggelse på et mindre hospital, kan i ventetiden vokse og medføre andre sygdomme.

Hvis Bent Hansen ud over at føre partipolitik også formåede at skabe mulighed for udvikling i sin regions landdistrikter og yderområder og at skabe tryghed for befolkningerne dér, ville han formodentlig kunne gå over i historien som en personlighed. Men når han ligefrem i en lokalavis citeres for at sige: "Jeg er ligeglad med Vestjylland, jeg har stor opbakning i den øvrige del af regionen," er den mulighed nok udelukket.

Hvordan ville sygehussituationen i Region Midt mon have set ud, hvis Bent Hansen for eksempel havde boet i Thyborøn, hvor han sidder som lønnet medlem af havnebestyrelsen?

Hvis regionerne absolut skal bevares, synes det rimeligt, at den nuværende og arealmæssigt store Region Midt, hvor yderpunkterne Thyborøn og Århus absolut ingen fælles interesser har, blev delt i to, Region Midt-Vest og Region Midt-Øst, efter en lodret midterlinje (for eksempel Skive-Ikast) med henholdsvis Herning og Århus som "hovedstæder". Regionerne er bastioner, hvor ambitiøse politikere kan boltre sig og finde gode gnaveben. Naturligvis skal det demokratisk valgte råd stemme efter demokratiske spilleregler, men netop derfor kan repræsentanterne for de tætbefolkede områder ved afstemninger umuligt samtidigt tage samme hensyn til regionernes yderområder.

Og sker det mon ikke af og til, at flere rådsmedlemmer skal tage beslutninger om noget, de ved for lidt om og ikke magter at forudse konsekvenserne af, uanset hvor omhyggeligt de har læst på lektien?

Da det alligevel er staten, der driver regionerne økonomisk, synes meget at tale for, at hospitalerne bør ledes af et statsstyret, politisk neutralt sundhedsvæsen bestående af folk, som både formår at overskue det sundhedsfaglige område og den nationale helhed.

Folk, som derfor kan diktere hospitalsplaceringer så geografisk forsvarligt, at alle landdistrikter og randområder tilgodeses, så ingen, der bor i dem, kommer til at føle sig trådt på eller som mennesker af lavere rang.

Jens Kristian Lings er forfatter
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock