Forholdet mellem tro og viden er ikke blot et forhold mellem teologi og filosofi, men tillige et dogmatisk udgangspunkt for mange ørkesløse diskussioner om Guds eksistens, skriver Jacob Birkler i dette debatindlæg. -
- stock.xchng.
Kjeld Holm |
10. marts 2010
Hvad Grosbøll og jeg er enige om, er dette, at emnet for kristendom og kirke er, hvordan den enkelte tolker bibel og tradition med sin egen eksistens, siger dagens debattør, biskop Kjeld Holm
Der var en præst, der udtalte, at der muligvis findes andre adgange til Gud end kristendommens klare udsagn om, at forbindelsen til Gud er identisk med troen på Jesus Kristus. Så blev jeg spurgt, hvordan jeg forholdt mig til det udsagn.
Jeg svarede – loyalt refereret – at for mit eget vedkommende var det troen på Kristus som Guds søn, der alene var troens indhold. For mit vedkommende! Thi jeg vedføjede, at jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om andre menneskers tro, blot at jeg havde mødt mennesker af en anden tro, hvis overbevisning, jeg ikke kunne udelukke, også betød en livssammenhæng med den Gud, vi i den kristne tro bekender. Ikke kunne udelukke, og just det var min pointe.
Så bryder et mindre helvede løs. Ikke så meget inden for kirken, men politisk. Jesper Langballe (DF) kræver præster af den opfattelse afskediget og kræver, at jeg træder tilbage som biskop. Det kan man tage sig let. Langballe udtaler sig absolutistisk om snart det ene, snart det andet – uden mindstemål af nuanceringsevne. Han har efterhånden ufrivilligt opnået en rolle som en politisk og teologisk nar. Og hvis ikke han havde en vis magt, kunne man tillade sig at trække på skulderen ad ham. Desværre har han en vis magt, så man kan ikke nøjes med at grine. Det nøjes jeg med alligevel. Dermed har narren også opfyldt sin væsentligste bestemmelse.
VÆRRE ER DET, at de kirkepolitiske ordførere for både Venstre og Det Konservative Folkeparti straks følger trop i Kristeligt Dagblad den 6. marts. Ikke fordi hverken Per Bisgaard (V) eller Rasmus Jarlov (K) på nogen måde har sat sig ind i, hvad jeg og andre har sagt, eller sat sig ind i baggrunden for det sagte.
De følger blot tidens mode, at politikere udtaler sig om hvad som helst, uden nogen form for baggrundsviden. De udtaler sig om ét emne i dag, i morgen om noget andet, uden at skele til nogen form for saglig indsigt. Og det er det virkeligt deprimerende, at vi gennem årene har opøvet en politisk kultur, hvor populismen er højeste norm.
Per Bisgaard sammenligner mig med Thorkild Grosbøll! Jeg gad egentlig vide, om Bisgaard nogen sinde har læst så meget som én linje af Grosbøll? Noget tyder på, at hans viden om Grosbøll indsnævrer sig til en overskrift. Men jeg kan da varmt anbefale ham at sætte sig ind i dennes teologi. Så vil han i hvert fald opdage, at var der noget, Grosbøll repræsenterede, var det synspunktet, at der netop ingen adgang er til Gud end Jesus Kristus. Grosbølls pointe var, at med Jesus var det hele sagt, og den bagvedliggende virkelighed var – i bedste fald – skjult. Så sammenligningen duer ikke.
Hvad Grosbøll og jeg er enige om, er dette, at emnet for kristendom og kirke er, hvordan den enkelte tolker bibel og tradition med sin egen eksistens og dens uafrystelige spørgsmål om, hvad der er sandhed og mening.
"Hvordan får jeg en nådig Gud?", som Luther spurgte. Og det er – i en kristen kontekst – spørgsmålet for den enkelte. Og det spørgsmål er fuldt ud nok til hele livet, uden at man så skal bekymre sig om andre menneskers vej til Gud.
Den skal og kan jeg ikke dømme om hverken på den ene eller den anden måde. Eller med Søren Kierke gaards ord: "Tvivlede jeg et eneste øjeblik på et andet menneskes salighed, da var det nok til, at jeg måtte fortvivle om min egen".
Måske Rasmus Jarlov og Per Bisgaard skulle overlade det til folkekirken selv at drøfte og forkynde, hvad kristendom er, og hvad respekt for andres tro er. Det er åbenbart ikke trygt at overlade det til politikerne.
Rasmus Jarlov anbefaler, at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) tager en snak med mig. Det gør hun nu så ofte, og det er altid givende, blandt andet fordi hun kan skelne mellem, hvad der er hendes sag, og hvad der er min.
Kjeld Holm er biskop over Århus Stift
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad