Affolkningen af landområderne truer de små skoler. Flere hundrede forudses nedlagt i de kommende år.
- colourbox.com
Morten Mikkelsen |
10. marts 2010
På to år er der blevet 77 færre folkeskoler i Danmark, og eksperter forudser yderligere hundredvis af lukninger de næste fire år
For to år siden var der i Danmark 1588 kommunale folkeskoler. Da borgerne gik til kommunalvalg i november sidste år, var tallet faldet til 1511 skoler, og nu, hvor kommunalpolitikerne har fået deres mandat for de næste fire år, er der lagt op til en ny bølge af skolelukninger.
Det er den samstemmende vurdering fra en lang række forskere og organisationsfolk på skoleområdet, blandt andre kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.
– Man siger, at kommunalpolitikerne har to et halvt år mellem valgene til at gøre ubehagelige ting i. Vi vil uden tvivl se en række kommuner benytte denne periode til at lukke en række skoler, inden næste valg nærmer sig, siger han.
LÆS OGSÅ:Er det en fordel for undervisningen, at lokalskoler nedlægges?
Ifølge Roger Buch er der en række årsager til, at antallet af folkeskoler vil falde betydeligt. Dels falder børnetallet, så der om 15 år vil være 75.000 færre skoleelever. Dels affolkes yderområderne mere og mere. Og dels vil den økonomiske krise tvinge kommunerne til at finde besparelser, for eksempel ved stordriftsfordele på skoleområdet.
– Rammen for det hele er kommunalreformen, som har gjort det meget lettere for kommunerne at lukke skoler. En landsbyskole har måske 300-400 tilknyttede forældre og har støtte fra i alt 1000 mennesker i lokalområdet. Tidligere var det en relativ stor gruppe at få på nakken i en kommune med måske 20.000 indbyggere. Efter kommunalreformen har hver kommune i gennemsnit 55.000 indbyggere, og dermed er de 1000 sure borgere et mindre problem, forklarer han.
Både Roger Buch, kommunalforsker Henrik Christoffersen og formand for skolelederne Anders Balle vurderer, at der i løbet af de kommende år vil blive lukket yderligere 300 skoler, men Roger Buch er dog i tvivl om, hvorvidt alle lukninger vil ske i denne valgperiode.
En af de kommuner, som aktuelt er ved at lukke små skoler, er Herning, hvis byråd i aftes drøftede lukningen af landsbyskolerne i Fasterholt og Vind – en lukningsplan, som borgmester Lars Krarup (V) dog ikke har lusket igennem, men tværtimod er gået til valg på i efteråret.
Anja K. Steffensen er medlem af skolebestyrelsen på Fasterholt Skole, som har 38 elever. Hun er ikke desto mindre ked af, at kommunen ikke har villet drøfte et forslag om at skabe et lokalt børnehus med kombineret dagpleje og skole – og dermed mulighed for stordriftsfordele.
– Prognoser viser, at vi er den eneste landsby i kommunen, hvor befolkningstallet og børnetallet stiger. Dertil kommer, at vi tvivler på, at det i sidste ende bliver billigere for kommunen, hvis børnene fra vores landsby skal til at køre med bus til en anden skole, siger Anja K. Steffensen, som samtidig frygter for, hvordan lokalsamfundet skal klare sig:
– Skolen er ofte livsnerven i en landsby. Hvis først den lukker, har vi ikke meget at byde på.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad