10. marts 2010
Hinduer mangler tempel
AABENRAA Der bor omkring 1oo hinduer i Aabenraa og Sønderborg. Men de har intet tempel. Så nu leder Sarma Sivasekaran og hans menighed efter et lokale, hvor der kan bedes tirsdag og fredag, som, ifølge JydskeVestkysten, er hellige for hinduer. Andre dage beder hinduerne hjemme.
Børn synger om tro og kirke
AALBORG "Helligånden er et postbud" og "Du ska? ik? bestem? over mig" er nogle af titlerne fra cd?en "Du er den", der netop er kommet på gaden. Tekst og musik på cd'en er skrevet og sunget af en gruppe børn fra Aalborg Valgmenighed. Sangene handler om Gud og børnenes erfaringer med og refleksioner over det at tro på Gud og være en del af en kirke. Børnene har fået hjælp af tre professionelle musikere og sangskrivere. Samtidig med cd?en udgives et nodehæfte med inspiration til, hvordan man skaber plads for børnenes egen sang i kirkerne.
Kristen frikirke i mosteri
GRÆSTED Græsted Frikirke har købt det gamle mosteri i byen og har indviet stedet til frikirke. Før holdt frikirken gudstjenester i Græsted Skole. – Vi købte stedet for fem år siden efter at have holdt til i skolen i 15 år, siger Leif Junchershøj, der er en af to daglige ledere af frikirken, til Frederiksborg Amts Avis. Det er frivillige, der har sat lokalerne i stand, så der nu er plads til 220 mennesker.