Klimadepressionen letter

– Selvfølgelig var der i dagene efter København og lige efter nytår noget, man kunne kalde en klimadepression. Der var en voldsom skuffelse over, at det ikke lykkedes.

– Men tømmermændene er drevet over. Både til de møder, jeg har deltaget i i Kina og Indien og i EU-kredsen, siger man, at nu skal vi i gang igen. I det bureaumøde, jeg var formand for, for et par uger siden enedes man om at begynde forhandlingerne, og de går i gang den 9. april i Bonn.

– Nu er målet, at man når en aftale i Cancun i Mexico til december. Hvordan det falder ud, kan man ikke sidde her fra Stormgade og afgøre. Det er op til parterne, siger klima- og energiministeren.

Hun kommer fra forskerverden, hvor man måler og vejer det meste – til den politiske verden, der handler om holdninger og ideologier. Netop klimadebatten har til tider været præget af en næsten religiøs stemning af, at kloden skal reddes fra undergang. En udfordring for vores livsstil og forbrugsiver.

For Lykke Friis er klimatruslen ikke et spørgsmål om jordens undergang, men det er en sag, der ligger uden for den ideologiske kampplads.

–Mit grundsynspunkt er, at det er et generationsanliggende. At man selvfølgelig har et ansvar. Der ser jeg det ikke som et partipolitisk anliggende, siger hun.

– Det drejer sig om, at vi skal give jorden videre til vore efterkommere på en acceptabel måde. Her er vi vidne til, at energi og klima er to sider af samme mønt, siger hun.

– Vi er også vidne til et eklatant energikapløb. Verdens befolkning kommer til at vokse massivt. Energiforbruget kommer til at vokse massivt. Energireserverne kommer til at gå den anden vej, lyder det.

Med en indrømmelse af, at vi her alligevel bevæger os ud i et område, der har med ideologi at gøre. Kapløbet om energi flytter magt fra Vesten til de lande, der sidder på store energireserver i dag.

Hvor man i 1989 talte om "historiens afslutning" og om, at det liberale demokrati havde vundet historien, er det en noget anden sag i dag.

Andre systemer som for eksempel det kinesiske leverer store vækstrater og velstandsstigninger.

– Dér rykker det. Der er vi vidne til magtforskydning af dimensioner. Der er klima- og energipolitik en af de afgørende faktorer. Når vi har "demokratisk recession" for øjeblikket, skyldes det jo, som Thomas Friedman har sagt "petropolitikkens lov". Når olieprisen går op, går demokratiet ned.

– Der må jeg ikke nævne lande, siger Udenrigsministeriet – men Friedman nævner Saudi Arabien – der kan jeg godt se, at klima- og energipolitik er fremtidens sikkerhedspolitik. Og der er også en værdimæssig dimension, som jeg ser i denne storpolitiske kontekst, siger Lykke Friis.

– Nu talte jeg om et generationsanliggende. Man må også forholde sig til, at der er et moralsk aspekt af klima- og energidebatten. Man må forholde sig til, at klimaforandringer rammer hårdest der, hvor man har bidraget mindst til klimaforandringerne. Det aspekt må man også have med i sin politik. Hvor der også er en moralsk pligt til at drive den debat videre, siger hun.

Vindueskarmene i hendes kontor er fyldt med fodbolde. Dem fik hun i forbindelse med sin tiltrædelse. Interessen for sport og ikke mindst fodbold og det tyske fodboldhold Bayern München er blevet kendt vidt omkring.

Og selvfølgelig kommer der stadig en sportsmetafor over bordet i ny og næ, selvom ministeren tilsyneladende arbejder på at nedbringe antallet.

På et tidspunkt i interviewet lover hun, at "kapløbet om energireserver" bliver hendes eneste sportsbillede i dag, men helt let er det ikke at holde løftet.

For eksempel er det lidt for indlysende at fremhæve, at man i politik ofte går efter manden i stedet for bolden. Eller at man som politiker skal holde "mange bolde i luften på samme tid".

– Man bliver ikke udlært i politik på 100 dage, så selvfølgelig skal man vænne sig til hastigheden, siger hun og nævner den halve snes arrangementer og møder, hun har haft bare denne fredag.

Der er ikke samme tid til fordybelse, som hun tidligere har haft.

Lykke Friis har også skullet vænne sig til det politiske spil og drillerierne i folketingssalen, men hun afslår, at det skulle være noget større problem for hende.

– Sådan er det. Det er jo politik, siger hun afvæbnende.

Politisk er hun og regeringen blevet kritiseret for at forspilde chancen for at fremme de mere langsigtede, vedvarende energikilder som for eksempel solpaneler. På det område er lande som Tyskland og Kina langt foran Danmark.

– Har jeg allerede forspildt noget, det var ellers hurtigt, siger hun med glimt i øjet, men vender hurtigt tilbage til den alvorlige dagsorden.

Jo, det er en kæmpemæssig udfordring for Danmark at skulle blive uafhængig af fossile brændstoffer på længere sigt.

Det er en opgave, der presser sig på af hensyn til kommende generationer, men det er ikke nogen let opgave.

Foreløbig skal Klimakommissionen komme med idéer til, hvordan den kan løses.

– Vi skal ikke på forhånd udpege en vinder blandt de vedvarende energikilder, men der er ingen tvivl om, at havvindmølleparker kommer til at fylde meget, siger ministeren.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk