Pigen, der svæver mellem liv og død

Den 14-årige Susie svæver ret bogstaveligt mellem liv og død. I en slags venteposition. Fysisk er hun død, men fra en mellemverden venter hun med at tage det sidste skridt helt ind i evigheden, fordi hun ikke vil acceptere, at hun er død; ikke vil acceptere, at hendes morder ikke bliver fanget.

Det lyder måske som noget sludder, men sådan fungerer det ikke i Peter "Ringenes Herre" Jacksons både overvældende smukke, meget hverdagslige og meget uhyggelige historie om pigen fra det amerikanske forstadskvarter, der bliver slået ihjel som 14-årig i 1973, og som – fra sin position som ikke-død og ikke-levende – fortæller filmens historie i tilbageblik.

Det meste af filmen handler om, hvordan hun fra den anden verden, følger med i, hvad der sker hos forældrene, samtidig med at hun efterhånden forstår, at hun ikke i al evig fremtid kan blive ved med at forsøge at blande sig i de levendes verden.

"The Lovely Bones" er en intens historie om savn, hævntørst og had; følelser, der langsomt forvandles. Ikke til tilgivelse, men til en forståelse for, at hendes indblanding kun gør ondt værre. Faderen drives af et manisk ønske om at finde morderen, forældrenes ægteskab går i stykker, hendes lillesøster er i en del af filmen, der er rent klassisk gys, tæt på også at blive slået ihjel.

Visuelt er filmen et overflødighedshorn af fantastiske fremvisninger af Susies liv i mellemverdenen. Unge Saoirse Ronan er fremragende som den helt almindelige Susie, og Susan Sarandon tilføjer i rollen som den alkoholiserede farmor filmen en humoristisk dimension, der gør den bedre.