Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Indtast din e-mailadresse og få nye artikler med samme emne.
Palle Schantz Lauridsen |
11. marts 2010
Ringenes Herre-instruktørens nye film "The Lovely Bones" får fire stjerner
Den 14-årige Susie svæver ret bogstaveligt mellem liv og død. I en slags venteposition. Fysisk er hun død, men fra en mellemverden venter hun med at tage det sidste skridt helt ind i evigheden, fordi hun ikke vil acceptere, at hun er død; ikke vil acceptere, at hendes morder ikke bliver fanget.
Det lyder måske som noget sludder, men sådan fungerer det ikke i Peter "Ringenes Herre" Jacksons både overvældende smukke, meget hverdagslige og meget uhyggelige historie om pigen fra det amerikanske forstadskvarter, der bliver slået ihjel som 14-årig i 1973, og som – fra sin position som ikke-død og ikke-levende – fortæller filmens historie i tilbageblik.
Det meste af filmen handler om, hvordan hun fra den anden verden, følger med i, hvad der sker hos forældrene, samtidig med at hun efterhånden forstår, at hun ikke i al evig fremtid kan blive ved med at forsøge at blande sig i de levendes verden.
"The Lovely Bones" er en intens historie om savn, hævntørst og had; følelser, der langsomt forvandles. Ikke til tilgivelse, men til en forståelse for, at hendes indblanding kun gør ondt værre. Faderen drives af et manisk ønske om at finde morderen, forældrenes ægteskab går i stykker, hendes lillesøster er i en del af filmen, der er rent klassisk gys, tæt på også at blive slået ihjel.
Annonce
Visuelt er filmen et overflødighedshorn af fantastiske fremvisninger af Susies liv i mellemverdenen. Unge Saoirse Ronan er fremragende som den helt almindelige Susie, og Susan Sarandon tilføjer i rollen som den alkoholiserede farmor filmen en humoristisk dimension, der gør den bedre.
Det er lige før, man får lyst til at blive teenager igen. Ikke for at leve som Susie, men fordi der bliver lavet så mange udmærkede og stort anlagte film for den aldersgruppe for tiden. Men det skulle da også være den eneste grund.
The Lovely Bones. USA 2010. Instruktion: Peter Jackson. 136 minutter. Premiere i 54 biografer.