Haiti har brug for nye planer

Hvis udlandet vil leve op til sine løfter om nu for alvor at hjælpe Haiti ud af den tyngende fattigdom, som har plaget landet i århundreder, gælder det ikke blot om at sende flere penge, men også om at sikre sig, at de bliver brugt målrettet og effektivt.

De udenlandske donorer, som har været involverede i Haiti længe før jordskælvet i januar, har således i løbet af årene givet deres hjælp for spredt og tilfældigt, og derfor er det indtil nu mislykkedes at vende udviklingen i Haiti, mener en amerikansk ekspert i Haiti.

– Mellem 1980 og 2007 er det gået støt ned ad bakke for alle udviklingsområder på nær to: hiv/aids og analfabetisme. De to er netop undtagelser, fordi de er de eneste områder, der har været enighed om at prioritere mellem Haitis valgte regeringer og donorerne, fastlår Mark Schuller, lektor i afrikansk-amerikanske studier og antropologi ved City University i New York, hvor han forsker i Haiti og udviklingsbistand fra folkelige organisationer, ngo'er.

Mark Sculler skriver i artiklen "Fault lines" (Brudlinjer), som har været bragt i flere amerikanske medier, at de folkelige organisationer har svigtet Haiti ved at medvirke til at fordele store summer udenlandsk bistand uden om den haitianske regering. Ifølge en FN-ansat går omkring 90 procent af hjælpen til Haiti (før katastrofen) direkte til ngo'erne – men de har ikke været i stand til at levere udvikling for pengene.

– Der er ingen tvivl om, at det, Haiti har brug for, er en stram styring i samarbejde med de lokale myndigheder, siger Ninna Nyberg Sørensen, ph.d. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun bl.a. dækker Caribien.