Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet

16 debatindlæg Hold mig opdateret

Forskere: En biskop og flere præster bryder deres præsteløfte, når de siger, at andre religioner kan føre til Gud

Biskop Kjeld Holm og en række præster er i færd med at ødelægge folkekirken indefra med deres udtalelser om, at flere religioner kan føre til Gud. Sådan lyder en del af kritikken fra to af landets fremtrædende forskere i kirkeret, som vurderer, at biskoppen og præsterne bryder deres præsteløfte og går imod folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Biskop Kjeld Holm og domprovst Anders Gadegaard har blandt andet givet udtryk for, at muslimer og hinduer kan finde den samme Gud, som har vist sig i Jesus Kristus. Ifølge ph.d. og seniorforsker i kirkeret og retsteologi Kristine Garde er der tale om "teologisk tvivlsomme" udsagn, der "stikker en kniv i folkekirkens hovedpulsåre".

– De opfører sig som individualister, der tror, de kan sige hvad som helst, uden at nogen kommer efter dem. Det er en sprængning af folkekirken indefra, hvis de ikke forstår, at de bør respektere, at de indgår i et kollegialt fællesskab om det fælles evangeliums forkyndelse, siger hun og vurderer, at der dermed er grundlag for en læresag ved præsteretten.

LÆS OGSÅ:Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken

Annonce
– Det eneste, biskopperne efter min opfattelse ikke kan gøre, er at undlade at reagere. Ingen præster, der har aflagt det eksisterende præsteløfte, kan være i mindste tvivl om loyalitetspligten over for kirkens læregrundlag. De har frivilligt underlagt sig en selvforpligtelse, som ikke ophæves af en fri fortolkningsret, siger hun og opfordrer de øvrige biskopper og domprovster til at tage en "alvorlig drøftelse" med biskop Kjeld Holm og domprovst Anders Gadegaard.

Biskoppen, domprovsten og præsterne bør bekræfte, at de entydigt forkynder, at Jesus er den eneste vej til Gud – ellers må de overveje at finde sig en anden beskæftigelse, lyder det fra Ditlev Tamm, professor i jura ved Københavns Universitet med speciale i kirkeret.

– Domprovsten og biskoppen skylder at slå fast, at der ifølge kristendommen kun er en vej til Gud. Kristendommen kan ikke placeres som et af flere tilbud uden at miste sin alvor. Man er nødt til at sige, at den sande vej går over Kristus, og konsekvensen deraf er, at de, der ikke bekender sig til Kristus, ikke kender den sande vej. Det er det kristne budskab, som forkyndes i danske kirker hver søndag, og det kan ikke relativeres af dem, der skal forkynde, siger han.

LÆS OGSÅ:- Biskop og præster stikker en kniv i folkekirkens hovedpulsåre

Hvis der rejses en læresag mod domprovsten og præsterne – sådan som Dansk Folkeparti kræver – bør der også rejses en læresag mod biskoppen, mener tidligere lektor i kirkeret Jørgen Stenbæk.

– Ud fra et kirkeretligt hensyn skal der principielt også indledes en læresag mod biskop Kjeld Holm. Det vil så være kirkeministerens afgørelse, siger han og understreger, at han ikke mener, at biskoppen og præsterne bryder deres præsteløfte i den aktuelle sag.

– Der er forskel på i hvilke sammenhænge, man udtaler sig. I det øjeblik, de fra prædikestolen siger, at folk kan finde Gud andre steder end i kristendommen, kan det være i modstrid med præsteløftet. Men når de blot går i offentligheden og siger, at det er muligt, at andre veje kan føre til Gud, mener jeg ikke, at de går imod folkekirkens bekendelsesgrundlag, siger han.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser også, at der er basis for en læresag:

– Man må tro, at man selv sidder inde med guddommelig visdom, hvis man mener, at der kan rejses læresag på grund af et par linjer i en avis, skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Den vurdering er juraprofessor Ditlev Tamm ikke enig i:

– Jeg mener ikke, at man i denne sammenhæng kan skelne mellem præsten som forkynder og præsten som tvivlende privatperson. Det virker ualvorligt, hvis præster offentligt lufter deres private meninger i modstrid med den forkyndelse, de står for i overensstemmelse med præsteløftet.

johansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Morten, publiceret d.11/03 08:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Citat: – Der er forskel på i hvilke sammenhænge, man udtaler sig. I det øjeblik, de fra prædikestolen siger, at folk kan finde Gud andre steder end i kristendommen, kan det være i modstrid med præsteløftet. Men når de blot går i offentligheden og siger, at det er muligt, at andre veje kan føre til Gud, mener jeg ikke, at de går imod folkekirkens bekendelsesgrundlag, siger han.

Hvornår er det blevet acceptabelt, at præsten siger noget på prædikestolen og noget andet udenfor kirken. Skal vi tro, at præsten prædiker noget, som han anser for løgn?
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Jørgen Christensen, publiceret d.11/03 09:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Det er vel et spørgsmål, om en domstol er det rette sted til at bevise det ene eller det andet religiøse udsagn. Det synes mig en ret verdslig måde at anskue denne dimension udfra.

Dog måske nok i god sammenhæng med danskernes retshaveriskhed Vi har vel verdens mest udviklede sæt af regler om privat ejendom, udseende, indretning, anvendelse. OG selv så idiotisk en bagatelagtig ting som ophæng af tøj til tørre SYNLIGT FOR ANDRE kan være en forbrydelse.

Hvis nu disse formodentlig velmenende syndere havde formuleret sig sådan, at de ikke kunne afvise, der fandtes andre veje til erkendelse af Gud og hans ånd. Jeg tvivler på, de positivt kan bevise det, men formålet er vel mere at sprede en tolerance og byde andre velkommen i kirken...
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Steen Kæseler, publiceret d.11/03 09:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Biskop Keld Holm og domprovst Gadegaard har yderst ret, når de siger at andre religioner kan føre til Gud. Det er dejligt og befriende at høre. Dette er en klendsgerning, som vi ikke er vant til høre fra kristendommens talsmænd.

Det er kritikerne af disse udsagn, der sætte skovlen under kristendommen og er på helt gale veje, samt med deres kritik er med til at minimere indholdet i "vores nationale religion".

Steen Kæseler
mailto:steen@kaeseler.eu
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Borgeren, publiceret d.11/03 09:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Niranjan: Lad os høre de teologiske argumenter for den påstand?

Tro handler ikke om kendsgerninger, men om overbevisning!!
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Morten, publiceret d.11/03 10:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Spørgsmålet er ikke, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Det er sådan, at en præst via præsteløftet ved sin underskrift forpligter sig på lutherske kirkes bekendelser. Har de nævnte præster forbrudt sig mod deres løfte. Det er det, som sagen drejer sig om. Men efter Grossbøl-sagen kan præster og bisper vel frit fornægte både Jesus og Bibelen, uden at det får konsekvenser.
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

DCV2, publiceret d.11/03 10:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Man må håbe at påstanden om at andre religioner kan føre til Gud, affødes af en erkendelse af den traditionelle opfattelse, der dikterer man kommer i evigt helvede, hvis man ikke tror på Kristus i det her liv, heller ikke holder teologisk. Men det er svært at prædike til et folk, der så bibelsk uvidende som de fleste danskere.
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

DCV2, publiceret d.11/03 10:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Ah de kunne vel også fornægte Jesus og Bibelen før eller udtrykke uenighed i at den lutherske kirkes bekendelser i alle ting er bibelske. Jeg mener da også, at der var mange kvinde- og homopræster før Grosbøll sagen.
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

Juma Kruse, publiceret d.11/03 10:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
"efter Grossbøl-sagen kan præster og bisper vel frit fornægte både Jesus og Bibelen, uden at det får konsekvenser. "

Der er vist ingen biskopper der har fornægtet biblen og Kristus?
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

myshkin, publiceret d.11/03 15:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
citat:
– Jeg mener ikke, at man i denne sammenhæng kan skelne mellem præsten som forkynder og præsten som tvivlende privatperson. Det virker ualvorligt, hvis præster offentligt lufter deres private meninger i modstrid med den forkyndelse, de står for i overensstemmelse med præsteløftet.
-- Ditlev Tamm



Gad vide om Ditlev Tamm er bekendt med hvad der læres ude på det Teologiske Fakultet i København. Religiøs pluralisme burde ikke være et fremmede koncept for de danske præster og er det vidst heller ikke. Det vil da også sætte teologien på spil, hvis man stillede det krav at en person, der også er ansat som præst i den Danske Folkekirke, ikke måtte teologiserer over fænomenet som privatperson. Hvis nu en folkekirkepræst er for adskillelse af stat og kirke, som nogle præster er, så gives der udtryk for dette i medierne, bøger, osv., men aldrig på prædikestolen. Skulle det ske er der vitterlig tale om et brud på præsteløftet.

Hvorfor skulle en folkekirkepræst ikke have lov til at ytre sin egne meninger om et emne hvad end det emne så er politisk eller teologisk?!


mvh,
Del Link

Re: Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet

NisJørgensen, publiceret d.11/03 16:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Jeg ser umiddelbart 3 interessante spørgsmål

- Er udsagnet foreneligt med præsteløftet (jeg har ikke kunnet finde teksten til dette online)

- Er udsagnet foreneligt med sandheden (ditto)

- Hvad skal en præst gøre, hvis der ikke er overenstemmelse mellem de 2 første svar.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock