Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Fingrene væk fra kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fingrene væk fra kirken


Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Politikerne skal ikke tvinge homoseksuelle vielser igennem

Folkekirken er en skrøbelig størrelse. Politikerne i Folketinget bestemmer reelt over den, men de har traditionelt varet sig for at gøre kirken til partipolitisk stridsemne. Gør de det, vil folkekirkens mest engagerede medlemmer formentlig forlange, at kirken får sin egen kirkelige ledelse. En synode eller et kirkeråd har politikerne på deres side traditionelt afvist af frygt for, at det skulle politisere kirken. Kort sagt hviler den folkekirkelige ordning på en knivsæg. Den eksisterer i kraft af skønsomhed hos politikerne, der tager sig af kirkens ydre forhold, og hos kirkens biskopper, præster og til dels menighedsråd, der tager sig af de indre forhold.

Derfor skal det flertal, der er ved at tegne sig i Folketinget uden om regeringen, lade være med at trække homoseksuelle vielser ned over folkekirken, som det er på vej til at gøre. Politikerne skal ikke lege teologer. Det er folkekirken selv, der skal afgøre hvilke ritualer, der skal gælde i kirkerummet. En sådan beslutning må af indlysende grunde handle om andet end ligestilling.

Derfor vil det klogeste være, at politikerne slår koldt vand i blodet. Sagen skal tænkes igennem fra et teologisk perspektiv. Det kan gøres i et udvalg, der samler synspunkterne, så det sprængfarlige spørgsmål ikke kommer til at splitte kirken. Biskop Karsten Nissen foreslog det her i avisen i går, og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) bakker op om det i dag. Lyt til dem.

Politikerne vil have rummelighed i folkekirken, siger de. Det vil formentlig stort set alle medlemmer af kirken. Førhen skulle rummeligheden sikre, at folkekirken også er kirke for manden med den lille tro. I dag er der behov for at sikre rummeligheden for dem, der er forankret i klassisk kristendom. Dem, der mener, at kirken ikke skal knæle for tidsånden og for enhver pris afspejle det sekulære samfunds normer, herunder den fremherskende opfattelse af, at ligestilling går frem for alt.

Annonce
Spørgsmålet om homoseksuelle vielser er komplekst og handler om langt mere end rettigheder. Det er hverken udtryk for manglende frisind eller diskrimination at være imod kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og nu imod et forslag om homoseksuelt ægteskab. Homoseksuelle er nu som før under Guds velsignelse lige som alle andre. Men kirkelige vielser bør være forbeholdt mand og kvinde, som det er tilfældet i den kristne kirke over hele verden på nær Sverige.

Der står meget på spil, herunder en historisk forståelse af ægteskabets betydning som fundament for familien, der fortsat er at betragte som samfundets mindste og vigtigste sociale enhed. Dette må ikke kastes over bord af politikere, der gør kirken til partipolitisk kampplads.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fingrene væk fra kirken

1967, publiceret d.11/03 22:11 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Jeg er enig med Erik Bjerager om politikere skal holde fingerene væk fra kirken i spørgsmålet om at tvinge homovielse igennnem. Debatten på DR2 her til aften viser at Biskop Karsten Nissen for en vær pris vil gå på kompromi med homofløjen,(Ivan Larsen, Biskop Kjeld Holm mv),for at holde sammen på Folkekirken istedet for at tage den fulde konsekvens og forlade Folkekirken øjeblikkelig som efterhånden for en stor del ikke har noget at gøre med sand kristendom mere. Han er svag i sine holdninger overfor homofløjen og svigtet bibeltro kristne i Folkekirken.

Bibeltro kristne meld jer ud af Folkekirken, (Indre Mission, Luthersk Mission, Dansk OASE.


Kim Thomassen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Dust, publiceret d.12/03 07:14 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
citat:
Politikerne skal ikke tvinge homoseksuelle vielser igennem



Sådan skriver Erik Bjerager, og det er meget fornuftigt. Til gengæld er han blind for, at det er et lige så stort indgreb at tvinge et forbud mod homoseksuelle vielser i Folkekirken igennem. Det eneste rigtige er naturligvis at lægge beslutningen ud til kirken selv som en del af en generel adskillelse.
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Peer Aagaard, publiceret d.12/03 10:58 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Folkekirken har en lang tradition for absolut intet at foretage sig, mens samfundet omkring den forandrer sig. Den er handlingslammet, fordi den er så pokkers konsensussøgende i ethvert spørgsmål, som er bare en smule kontroversielt. "Konfliktsky" var måske i virkeligheden en mere dækkende betegnelse.


Lederen plæderer for mere handlingslammelse. Når man kræver, at politikerne skal blande sig uden om kirkens anliggender, overser man, at manglende indblanding i sig selv er en stillingtagen. Gøres der intet, bevares status quo jo, og kirkens konservative kræfter vinder slaget.

Ingen ændring i Folkekirken har nogen sinde fundet sted, uden at drivkraften bag den var politisk. Det bliver den også nødt til at være denne gang. Kirken drænes for medlemmer, så længe fundamentalisterne fører ordet.
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Nederby Jessen, publiceret d.12/03 11:00 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
STOR TAK for endnu en klog leder af Erik Bjerager. Jeg er meget enig i synspunkterne. Beslutningen bør naturligvis træffes af kirken.

Den aktuelle debat gør det for mig endnu mere klart, at folketinget må tage sig sammen og gennemføre Grundlovens § 66 og give kirken sin egen kirkeforfatning. Havde man gjort det for længe siden, havde situationen været anderledes i dag.

Men man kan med den nuværende ordning lave en høring, der giver kirken mulighed for at udtale sig om spørgsmålet. I høringen bør indgå biskopper, præster og menighedesråd.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

1967, publiceret d.12/03 13:42 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Hej Bjarne

Mit svar kan findes på http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Cat=0&Number=30563&page=0&vc=1&PHPSESSID=#Post30563


Kim Thomassen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

1967, publiceret d.12/03 14:35 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Folkekirken er et stort rodehus både med splid om, homovielse, troslærer om at alle veje kan fører til Gud. Og i centrum står biskop Kjeld Holm både om homovielse, troslærer med sine udtaltelse i Kristeligt Dagblad, 09.03.10, "at han har mødt både muslimser og buddister, og det er bestemt muligt, at de har fundet den samme Gud gennem deres tro".

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/358910:Kirke---tro--Eksperter-strides-om-vejen-til-Gud?all=1

Folkekirken kan ikke blive enige om noget som helst, det er konsekvensen af en forvirret teologi, der skal tage hensyn til kirkens højrefløj+den liberale fløj om man skal følge med tidsånden. Man vil for en vær pris holde sammen på Folkekirken er bare total håbløs.


Kim Thomassen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Nederby Jessen, publiceret d.12/03 21:24 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Jeg er meget enig med dig Thomassen i, at folkekirken - i bred forstand - er i krise, fordi man ikke rigtigt ved om man skal følge tidsånden eller Bibelen.

Men der findes mange gode folkekirkemenigheder og præster rundt omkring, der holder fast ved, at forkynde Guds ord klart.

Henrik Højlund i Løsning er én af dem. Stig Christensen i Sønderborg en anden. Bare for at nævne to.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

1967, publiceret d.12/03 22:54 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Hej Bjarne

Det er helt korrekt at der findes folkekirkepræster som prædikere Guds ord,(Indre Mission, Luthersk Mission, Dansk Oase, m.f), men det er desværre ikke kendetegnet for hovedparten af folkekirkepræster, som ikke prædikere overstemmelse efter Bibelens ord. Spørgsmålet er om man for alt i verden vil blive i Folkekirken selv efter homovielse er indført, som jeg har en stærkt mistanke om. Det kan måske inddirekte opfattes som en stilletiende accept. Det næste bliver vel på et tidspunkt at man måske vil stille krav til Folkekirken om at vie to kvinder og en mand, eller omvendt ud fra samme argument vedrørende homovielse.


Kim Thomassen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Nederby Jessen, publiceret d.12/03 23:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Hej Kim!

Jeg vil ikke være med til at sætte procenttal på, hvor mange præster, der er trofaste over for Bibelens tale og hvor mange, der ikke er. Det vil jeg slet ikke være i stand til. Jeg tror imidlertid, at der er mange flere af de første, end mange tror. Rigtigt mange præster gør et godt stykke arbejde og har en klar forkyndelse.

Men i spalterne i Kristeligt Dagblad møder vi ofte præster, der udtaler sig for homosexuelle vielser, for at der er flere veje til Gud, mod fortabelsens mulighed m.m. - og de fylder så meget i debatterne, at man kan få den mistanke, at de er i flertal, men det tror jeg ikke, jeg håber det i hvert fald ikke.

Alligevel - eller måske netop derfor - bliver jeg ikke overrasket, hvis vi i den kommende tid kommer til at se et stigende antal valgmenigheder og lutherske frimenigheder.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Re: Fingrene væk fra kirken

Tænk nu efter, publiceret d.17/03 23:28 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fingrene væk fra kirken
Det er hverken udtryk for manglende frisind eller diskrimination at være imod kirkelig velsignelse .........

--------------------------------------------------------

Sådan Bjerager,

Det er lige alle de fine ord, man benytter sig af,
når man prøver at manipulere med kirken og dens folk,

Men nu ser det ud til at noget af kirken er ved at komme til hægterne igen, at den er ved at få en kant.

Ja - folk er velkomne i kirken, men kræve mentaliteten formenes adgang.


Og BNJ - God vind.....
Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock

Tidligere ledere

Lysglimt fra evigheden

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​