Stress og angst kan modvirkes

Nu er jeg blevet meget opmærksom, når jeg møder eller hører om mennesker, der er i gang med at slide sig selv op psykisk. For nylig hørte jeg om en ung mand, der havde været superengageret i humanitært arbejde og uddannelse og nu ikke engang magtede at gøre sin uddannelse færdig på grund af stresssymptomer Hvor er det sørgeligt. Og stadig er de praktiserende lægers viden om stress ikke god nok. Eller er det fordi, det er hurtigst at behandle med smertestillende medicin for myoser og henvise videre til andre end at tage en lang snak om patienternes daglige liv og få dem motiveret til at tænke over, om det, de gør, nu også er det, de gerne vil?

Jeg ville godt have undværet en lang periode med stresssymptomer, angst og migræne. Noget af det kan dukke op igen med mellemrum. Men jeg har lært meget af det – blandt andet at prioritere anderledes – at være til stede i nuet, planlægge tid sammen med min ægtefælle, slappe af med en bog i stedet for at fare af sted med støvsugeren. Kirken har altid betydet meget for mig, og det er ikke blevet mindre. Derfor er jeg igen engageret i kirkeligt arbejde i min fritid, men ikke mere, end jeg kan klare. Jeg vil derfor slutte med verset fra Matt. 11,28: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile."

Venlig hilsen
Pernille


Kære Pernille

Tak for din fortælling. Vi synes, det er et lærerigt bidrag, som vi tror, mange kan have glæde af enten for egen del eller for at blive klogere på symptomer hos familie eller kollegaer. Også fagfolk som for eksempel praktiserende læger kan, som du skriver, med fordel tænke mere i de baner, når diffuse smerter og symptomer rammer kroppen. Eftertanke og spørgsmål til prioriteringer i livet kan nogle gange forhindre, at mennesker ufortrødent fortsætter i samme hastighed hjulpet på vej med sovemedicin eller smertestillende tabletter.

Vi tror, at vores moderne kultur er medvirkende til, at mennesker forstrækker sig. Mulighederne er overvældende. Vi bliver informeret om en mængde ting, og dygtighed og omstillingsparathed er sat i højsædet. En del virksomhedsledere og fremadstræbende karrieremennesker oplever efter nogle hektiske arbejdsår med stigende indre og ydre forventninger at møde væggen, hvorpå der står skrevet stress, angst og depression med store bogstaver.

For dig som sygeplejerske og andre, som lever af at hjælpe mennesker, kan der også nogle gange blive en ubalance mellem de kræfter, man har til rådighed, og de behov, man omgives af. Mange med et positivt sind vælger netop et sådant arbejde, fordi man vil gøre en forskel. Og det gode sind kan nogle gange glemme at tage vare på sig selv. Det er ikke kun på arbejdet, at menneskers behov er i fokus.

Mange har måske også børn og ældre familiemedlemmer og engagerende fritidsaktiviteter at tage vare på.

Derfor skal der ikke altid så mange ekstra belastninger eller sygdomme til, før man når derud, hvor der ikke er mere på reservetanken. Og som du har oplevet det, kan man først opdage, at grænsen for egne ressourcer er overskredet for længe siden, når kroppen får sikringen til at gå. Heldigvis fandt du ved gode menneskers hjælp tilbage til et liv med bedre balance mellem at gøre noget for andre og tage vare på dig selv.

Vi mennesker er ofte mere begrænsede, end vi ønsker. Mange børn og unge er stressede, fordi de skal nå mere, end de kan nå. Mange forældre og parforhold lider under et dagligt hårdt program og stor tidsklemme, så det går ud over relationerne og den psykiske velfærd. At se vores menneskelige begrænsning i øjnene er ofte svært.

Det er nemlig frustrerende at måtte sige nej til gode muligheder og skuffe andres tiltrængte behov. Men vi er alle bare mennesker med en vis portion kræfter. Og alle teknologiske hjælpemidler til trods er der ingen, der har opfundet en måde, hvorpå døgnet kan udvides ud over de 24 timer.

Vi har ikke en nem løsning på, hvordan man bliver bevidst om egen begrænsning og i praksis lever et liv, der både er engageret i ens næste og samtidig tager vare på egne kræfter. Men samtalen om det må holdes levende, og det kan nogle gange være vigtigt, at vores nærmeste udfordrer os og spørger til vores prioriteringer. For er vi ikke selv bevidste, kan end ikke vore nærmeste stoppe os, og så må kroppen nogle gange træde til med alle sine advarselslamper, så vi får det at føle, som vi ikke kunne høre eller forstå.

På Bibelens første blade lokkede slangen med, at Adam og Eva skulle blive som Gud. Måske er det stadig denne selvovervurdering og ubegrænsethed, vi hviskes i ørerne og forføres af?

Så er der mere barmhjertighed i det citat, som du slutter dit brev med. Vi er både stærke og sårbare, arbejdsomme og begrænsede. Men skal vi yde noget og være noget for andre, må vi også lades op og hente hvile.

Mange hilsener
Anette og Jørgen