Malalai Joya er verdensberømt som politikeren, der blev suspenderet fra Afghanistans parlament for sin højlydte kritik af præsident Karzai og landets krigsherrer. I dag udkommer hendes selvbiografi, "Min lykkes fjender", på dansk
Hun er blevet kaldt Afghanistans modigste kvinde og sammenlignes med systemkritikere som Aung San Suu Kyi og Ayaan Hirsi Ali. Hun er medlem af det afghanske parlament, men suspenderet af sine modstandere for sin kritik af landets præsident og regering. Hendes kamp for demokrati og menneskerettigheder inspirerer utallige mennesker verden over, men hun er under konstant bevogtning, går klædt i den forhadte burka for ikke at blive genkendt og overnatter kun i "sikre huse".
Malalai Joya (født 1978) er efter alle gængse målestokke en enestående person, men når man møder hende, insisterer hun på, at hun kun er én blandt tusindsvis af ligesindede afghanske kvinder. Forskellen er, at Joya er blevet verdensberømt for sin kritik af det afghanske styre. Det er da også som aktivist og politiker, at hun er i Göteborg denne dag for på en stor kvindesagskonference at tale om demokrati og menneskerettigheder i hjemlandet. Et hjemland, som hun egentlig ikke har boet så længe i, fordi hun er vokset op i flygningelejre i Iran og Pakistan. Først med Talebans fald i 2001 vendte hun tilbage til landet og fik arbejde på et børnehjem. I takt med at udviklingen i Afghanistan ikke gik, som mange håbede, voksede Joyas politiske engagement og virke i forskellige kvindesagsbevægelser, kulminerende med hendes valg til parlamentet i 2003.
Hendes hovedsynspunkt er, at både Taleban-styret og den nuværende USA- og Nato-støttede regering er korrupte. Førstnævnte misbrugte islam til at indføre et grusomt kvinde- og frihedsfjendsk regime, som de fleste kan blive enige om at fordømme. Men sidstnævnte – den nuværende regering med Hamid Karzai i spidsen – bør ligeledes sættes fra magten, mener Joya, fordi den består af forbrydere og krigsherrer, der undertrykker befolkningen og lader fundamentalistiske mullaher få frit spil:
– Det er bestemt ikke nemmere at være kvinde i dag i Afghanistan end under Taleban, siger Joya, der har taget sit navn fra en berømt afghansk digter og forsvarer af forfatningsrettigheder, der levede i begyndelsen af det 20. århundrede.
– Landet styres fortsat af kvindehadere, der tillader voldtægter, massakrer og kvindeundertrykkelse i et omfang, som de færreste i Vesten kender til. Der foregår en propagandakrig, hvor en alliance mellem Karzai og fundamentalistiske krigsherrer vil overbevise Vesten om, at det går fremad i Afghanistan, når sandheden er, at befolkningen mishandles, og landet er ved at gå til grunde på grund af dem. Irak er den "onde" krig, mens Afghanistan er den "gode" krig, ikke sandt? Men det er en stor løgn.
Ordene falder hurtigt fra den lille kvinde, der kombinerer sine hårde udfald med bløde smil, når talestrømmen efter et spørgsmål er slut. Hun forsikrer om, at hun har stor sympati for de mange ofre, som også danske soldater har lidt i Afghanistan, men det ændrer ikke ved, siger hun, at den danske regering kun gør ondt værre ved at lade styrkerne blive i landet. Man kan ikke indføre demokrati gennem besættelse af et land, insisterer hun flere gange i samtalen.
Men hvad vil der så ske, når USA og Nato trækker tropperne ud?
– Det kan jeg naturligvis ikke vide med sikkerhed, men der er så mange demokratisk sindede mennesker i mit land, der er udmattede af årtiers besættelse af fremmede magter, og som jeg sætter min lid til. De tørster efter frihed og selvstændighed, og når USA er ude, er vi da en fjende mindre. Vi kan bedre bekæmpe korruptionen og krigsherrerne, når USA ikke er der til at støtte dem, siger Joya.
I selvbiografien "Min lykkes fjender" skriver hun også om sit forhold til religion. Hun mener, at religion er en privatsag og ikke skal blandes ind i det politiske liv og ledelsen af landet. Det er hendes erfaring, at ekstremister alt for nemt kan udnytte befolkningens tro for egen vindings skyld:
– Afghanistan er et muslimsk land, ingen tvivl om det, og jeg og resten af befolkningen nærer mange varme følelser for islam. Vores problem er Osama bin Laden, Taleban, og alle de andre, der misbruger religonen til at kontrollere vores land og andre muslimske lande. Jeg er en stærk tilhænger af sekularisme, og hvis muslimske lande nogensinde skal reformeres, må og skal religionens indflydelse mindskes dramatisk, siger hun.
Hvad ønsker du at opnå med din selvbiografi?
– Jeg håber, at den kan inspirere demokratisk sindede mennesker i hele verden. Min historie er ikke enestående, så hvis folk vil læse bogen og se Afghanistans udvikling afspejlet i min historie, er jeg tilfreds. Hver dag bliver mit liv sværere og sværere at leve, og jeg er glad for, at bogen kan være med til at fortælle Vestens befolking, hvad der i virkeligheden foregår i Afghanistan.
bach@kristeligt-dagblad.dk