Ny dynamik i Norden

Rapporten foreslår, at vi bør gå nye veje i vores samarbejde, blandt andet ved, at de nordiske lande styrker samarbejdet om overvågning af havområderne omkring Norden og nordisk luftrum, om arktiske spørgsmål som eftersøgning og redningstjenester og kystvagtssamarbejde, som aktualiseres på grund af klimaændringer. Den vender også blikket mod mulig fælles indsats mod cyberangreb og mulighederne for at videreudvikle det nære samarbejde, som allerede findes mellem vores militære styrker.

STOLTENBERG-RAPPORTEN har allerede været genstand for omfattende behandling. I første omgang har vi identificeret en række pejlemærker, så vi ved, hvad der skal sigtes efter, og ikke mindst så vi kan sikre og dokumentere resultater. Hovedvægten har indtil videre blandt andet været på udviklingssamarbejde vedrørende militær og civil krisehåndtering og samarbejde mellem udenrigsforvaltningerne – noget, som får konkret og positiv betydning for vores nordiske medborgere.

Vores fælles indsatser i verdens politiske centre er påskønnede og bør styrkes og udvikles. Vi har allerede etableret en fællesnordisk ambassade i Berlin, hvor vi deler de fysiske rammer, der fortsat i forhold til de sagsbehandlende funktioner fungerer adskilt, men med et tæt samarbejde. Vi stræber også mod et nærmere samarbejde mellem vore ambassader for eksempel i Islamabad og Kabul. Også på det konsulære område kan samarbejdet forstærkes og udbygges. Det europæiske samarbejde vil blive tættere ved indførelsen af den europæiske udenrigstjeneste som forudset i Lissabon-traktaten. Ved siden af det tættere EU-samarbejde på udenrigsområdet vil der fortsat være brug for et tæt nordisk samarbejde.

EN FORUDSÆTNING for øget samarbejde mellem vores nordiske lande er at skabe et fælles nordisk netværk. På den anden side bør vi heller ikke begrænse os til det nordiske fællesskab, når udfordringerne kræver noget andet.

Indimellem er løsningen et samarbejde mellem to eller flere nordiske lande, indimellem er det bedst at involvere andre parter, for eksempel de baltiske lande, Rusland eller andre Østersø- lande. Det nordiske samarbejde skal ses som komplementært til det eksisterende EU-samarbejde og transatlantiske samarbejde.

Vi er enige om, at det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde er vigtigt, og at det gør en forskel. Men for at det fortsat skal være dynamisk og levende, må det udvikles. Det er også et faktum, at samarbejdet præges af mange gode intentioner, men måske mindre af konkret handling. For at holde det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde levende og dynamisk er det derfor vigtigt, at vi tager nye skridt i samarbejdet.

En måde at gøre dette på er at oprette et nærmere samarbejde mellem os og lande i vores umiddelbare nærhed. Samarbejdet mellem de baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – og Norden bør styrkes.

Vi bør gå fra hensigtserklæringer til konkret handling. Nu tager vi initiativet og opmuntrer de baltiske lande til enten sammen eller hver for sig at samarbejde med os.

Vi har allerede i dag et mere uformeldt samarbejde med de baltiske lande i vigtige udenrigspolitiske spørgsmål, ligesom vi har et nordisk-baltisk kontor i Verdensbanken og i Den Internationale Valutafond. Det skal vi selvfølgelig fortsat opretholde.

I internationale organisationer, ikke mindst i FN, er det vigtigt, at den nordiske stemme bliver hørt, og at vi så langt som muligt har et nært samarbejde.

Vores værdipolitiske fællesskab i Norden og traditionen for smidigt og uformeldt samarbejde er et enestående udgangspunkt for sammen at styrke nordisk stabilitet og for at sætte internationale fingeraftryk. En afgørende forudsætning er, at det nordiske udenrigspolitiske samarbejde fortsat udvikler sig og vedbliver at være en relevant ramme, når de fem nordiske lande skal møde det 21. århundredes udfordringer. Det vil vi sammen arbejde for.

Lene Espersen, Alexander Stubb, Össur Skarphédinsson, Jonas Gahr Støre og Carl Bildt er udenrigsministre i henholdsvis Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige