Det menneskelige skøn er godt nok

Adgangen til kunstig befrugtning har været et varmt emne i Det Etiske Råd gennem flere år. Flertallet anbefalede i 2006, at fertilitetsklinikkerne skulle få lov til, i hvert fald i første omgang, at sige nej til kunstig befrugtning – men kun i de særtilfælde, hvor der var åbenlys risiko for, at barnet ville blive tvangsfjernet umiddelbart efter fødslen, forklarer professor Peter Øhrstrøm, der var formand for rådets arbejdsgruppe om emnet gennem flere år.

– Vi drøftede, om man også burde lægge de meget stramme regler fra adoptionsloven omkring forælderegnethed ned over kunstig befrugtning, men det er at gå for langt. For det ønskelige må være en situation, hvor ufrivilligt barnløse har muligheder, der ligger så tæt på de naturlige forhold som muligt.

Men det skaber en gråzone, hvor fertilitetsklinikkerne skal tage stilling til komplekse sager, som de ikke er fagligt rustede til. Er det ikke problematisk?

– Nej, for de få sager, der er tale om, kræver ikke faglig, men menneskelig indsigt. At der er tale om et skøn, er netop noget af det positive ved det danske retssystem. I stedet for firkantede regler er det fornuftige mennesker, der tager beslutningen, for etiske spørgsmål som dette kan man ikke bare regelsætte sig ud af. Så skal der selvfølgelig være en ankemulighed, for det er rigtigt, at der i mange tilfælde kan sættes spørgsmålstegn ved skønnet.

Hvad er faren ved nogle regler, der kan sikre, at alle får en fair behandling?

– Fairness er naturligt noget godt, men i forbindelse med muligheden for selv at få børn vil en forælderegnethedstest som i adoptionssystemet ikke være fair. For man risikerer at sætte noget fundamentalt menneskeligt ud af kraft, som Løgstrup siger. Det vil være meget formynderisk at indføre vidtgående samfundsmæssig kontrol på et område, der handler om noget så personligt som at sætte børn i verden. Og det er en etisk glidebane, at myndighederne i almindelighed skulle til at afgøre, hvem der er gode nok forældre, og hvem der ikke er.

Handler det her også om, at vi har en kultur, hvor de fleste ser det som en ret at få børn?

– Ingen har ret til at få børn. Vi skal fastholde, at børn er en gave og et ansvar. Men dette spørgsmål handler også mere om retten til ligestilling. Ufrivilligt barnløse ægtepar bør efter min mening så vidt muligt ligestilles med par, hvor alting fungerer normalt. Det skal de, fordi det er rimeligt, og fordi vi i det moderne samfund relativt let kan give tilbud om hjælp til barnløse. Alle de kritiske spørgsmål kan jo lige så vel stilles til frugtbare kvinder, hvor der også er nogle, der er mere egnede end andre. Men det er et skråplan at begynde at opdele mennesker på den måde og endnu mere at lovgive efter det.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk