Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hjemmeside om kristendom blandt årets bedste undervisningsmaterialer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeside om kristendom blandt årets bedste undervisningsmaterialer

Kommenter Hold mig opdateret

Prisen for bedste undervisningsmiddel 2010 blev uddelt i går og gik til franskbog med tilhørende hjemmeside skarpt forfulgt af Sigurd og symfoniorkestret og www. kristendomskundskab.dk.

Mere end 60 forskellige undervisningsmaterialer havde en bedømmelseskomité nedsat af Undervisningsministeriet at vælge imellem, da de i går uddelte Undervisningsmiddelprisen 2010. Det er næsten dobbelt så mange som sidste år, og niveauet er tilsvarende tårnhøjt, mener bedømmelsesudvalgets formand, Christian Kock.

Prisen på 45.000 kroner gik til "Entrées", der er en basisbog i fransk og en tilhørende hjemmeside for 1. og 2. g i gymnasiet. Udvalget belønnede desuden "Sigurd og symfoniorkestret 2", et multimedie-materiale for børn i 1.-6. klasse, og den internetbaserede undervisningsressource www.kristendomskundskab.dk til brug for undervisningen i kristendom i folkeskolen.

Sidstnævnte beskrives som en omfattende og velstruktureret portal med et stort "tag selv-tilbud" til både elever og lærere. Alle de store trosretninger er grundigt og sobert behandlet, og der diffentieres mellem lette, mellemsvære og svære tekster. Desuden har siden et væld af aktivitetsforslag, opgaver og quiz til teksterne. "Her er ingen sniksnak, men redelighed og overskuelighed," skriver udvalget i deres bedømmelse, og fagbladet Folkeskolen supplerer med at mene, at man som kristendomslærer næsten kommer i den syvende himmel!

Annonce
Bag kristendomskundskab.dk står forlaget Clio online, der udgiver undervisningsmaterialer på internettet til folkeskolen. Indehaverne er Louise Herping, Janus Benn Sørensen og Lasse Guldsborg.

– Det hører til sjældenhederne, at et rent digitalt materiale kommer så højt op i konkurrencen, men her er både det indholdsmæssige og det tekniske på et meget højt niveau, siger Christian Kock, der til daglig er professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på København Universitet.

Han tilføjer, at materialet samtidig rammer et hul i markedet.

– Der har i høj grad manglet en så righoldig, sober, redelig og anvendelig ressource i kristendomskundskabsundervisningen, siger han.

Det samme gælder for den klassiske musik, hvor der indtil nu stort set ikke har været materiale til brug i folkeskolen.

"Klassisk musik har en presset position i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne, og det kan en udgivelse som "Sigurd og symfoniorkestret" være med til at rette op på," hedder det blandt andet om den anden prisvinder og udvalget skriver videre: "Der er intet materiale på markedet, der har forsøgt at gøre noget lignende for den klassiske instrumentalmusik for børn på dette alderstrin."

Med vinderudgivelsen "Entrées" fra Gyldendal får gymnasieeleverne både mulighed for at fordybe sig i fransk og for at samarbejde med fag som samfundsfag, historie, billedkunst, musik, drama og andre sprogfag. På den medfølgende hjemmeside ligger der blandt andet indføringer til sange, filmtrailers og lydindslag. "Der er næppe andre materialer, der i den grad bygger bro mellem skoleformernes franskundervisning," hedder det. Materialet er forfattet af Mette Bering og Mimi Sørensen.

Undervisningsmiddelprisen har været uddelt hvert år siden 1995. Den er indstiftet af Undervisningsministeriet og fagbladene Folkeskolen og Gymnasieskolen samt Center for Undervisningsmidler i Danmark. Årets pris blev i går overrakt af undervisningsminister Tina Nedergaard i forbindelse med skolebogsmessen i Roskilde.

washuus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​