Gassen er gået af den konservative ballon

– Status er, at de konservative i gennemsnit ligger med et forspring omkring seks til syv procentpoint i målingerne, hvilket ikke er nok til at vinde valget. Men hvis de vinder de marginale sæder, som er afgørende i det britiske valgsystem, så kan de lige skrabe den hjem, forklarer valgeksperten Tony Travers fra London School of Economics til Kristeligt Dagblad.

Det britiske valgsystem med valg i enkeltmandskredse betyder, at det er kandidaten med flest stemmer, der vinder mandatet. Mange valgkredse er absolut sikre kredse for henholdsvis konservative og Labour. Men de konservative har udpeget 100 valgkredse, hvor partiet fokuserer indsatsen og valgkampen på af fravriste Labour mandaterne. En måling foretaget af avisen The Times i denne uge viser, at de konservative har indhentet Labour i mange af de marginale kredse, men de har ikke overhalet dem.

Holder målingerne stik, vil resultatet være, hvad briterne kalder et hængende parlament, hvor et parti ikke har absolut flertal. Det er kun sket én gang siden Anden Verdenskrig. Valget i februar 1974 endte med en mindretalsregering ledet af Labours Harold Wilson. Men allerede i oktober samme år var han tvunget til at udskrive nyvalg.

Ifølge Tony Travers er det svært at se en entydig forklaring på, hvorfor luften er gået ud af den tidligere så højtflyvende konservative ballon.

– Men forklaringen kan blandt andet være, at partiet ikke har haft et budskab, som det har holdt fat i, og som befolkningen kunne forstå, vurderer Tony Travers.

Som eksempel bruger han tidligere konservative udmeldinger om, at en konservativ regering ville skære hårdt og hurtigt i de offentlige udgifter. Med den holdning skilte partiet sig klart ud fra Labour. Men regeringspartiet var hurtigt til at udnytte den konservative melding til at tegne et skræmmebillede af en kommende konservativ regering.

– Meningsmålinger viste også, at det var en upopulær politik. Og så skiftede de konservative kurs. Man kan derfor sige, at det er manglen på en konsistent politik og så deres politiske slingrekurs, der har skadet dem, forklarer Tony Travers.

Han peger videre på, at den britiske folkestemning skifter konstant.

– Politikere finder det stadig sværere at finde ud af, hvad vælgerne mener. Vælgerskaren er ikke så homogen, som den plejede at være. Og det er mit indtryk, at de konservative ikke helt ved, hvilket budskab de vil bruge til at fange vælgerne, pointerer Tony Travers.

Usikkerheden i meningsmålingerne skaber også uro internt i partiet. Traditionelle Tories er ikke helt tilfredse med den glatte fornyer David Cameron.

Under Cameron har partiet kørt en stram styring i udvælgelsen af nye kandidater, som ikke repræsenter det traditionelle billede af ærkekonservative vælgere. Unge smarte og personer fra minoritetsgrupper har fået første prioritet, og det ofte på bekostning af lokale trofaste partisoldater.

Valget skal finde sted senest den 3. juni. Rygterne siger torsdag den 6. maj.

Men det er suverænt premierminister Gordon Brown, der sidder med den afgørelse, og han er berygtet for at trække beslutninger i langdrag. For de konservative gælder, at de kun har få måneder til at puste nyt liv i ballonen.

norum@kristeligt-dagblad.dk