Mange plejehjem har taget idéen til sig og indretter selv mindestuer, som de bruger i arbejdet med demente, og på flere af landets biblioteker og ældreforeninger er det muligt at låne såkaldte erindringskasser med forskellige effekter fra den nære fortid. For eksempel har Odense Centralbibliotek kasser inddelt efter temaer som husmorliv og skoletid.

I 2009 slog en undersøgelse fra Servicestyrelsen fast, at effekterne af erindringsformidling er minimale. Alligevel fortsætter udbredelsen af metoden på landets plejehjem støt, og det er der ikke noget mærkeligt i, mener en af undersøgelsens ophavsmænd.

– En ting er, hvad man kan bevise ved hjælp af hardcore videnskabelige metoder. Noget helt andet er, hvad medarbejderne på plejecentrene oplever i dagligdagen. Her er erindringsformidling en arbejdsmetode, som mange steder er ved at glide ind som en naturlig ting, fordi personalet erfarer, at den skaber meningsfulde øjeblikke og en bedre kontakt til beboerne. Ligesom ingen sætter spørgsmålstegn ved at se en kørestol på et plejehjem, så vil erindringsformidling med tiden blive en lige så integreret del af hverdagen som den fysiske omsorg, siger programkoordinator Anders Møller Jensen fra Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA).

På sigt bliver det også en del nemmere for plejehjemmene at arbejde med beboernes livshistorier. Servicestyrelsen har netop beviliget penge til, at Demens Caféen i Århus udvikler et it-program, så man fra april på hjemmesiden www.livshistorie.dk kan samle en personlig livshistorie, der blander den ældres fortælling med yndlingsmusikken og familiebilleder og få den brændt på en dvd.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk