Der er en voksende interesse for selv aktivt at medvirke ved landsindsamlinger. --
- Simon Kjove Bohr/Scanpix.
Julie Hansen |
12. marts 2010
Vi støtter de humanitære organisationer som aldrig før, men støtten kommer nu i højere grad i form af afsat tid og konkrete gaver. Man ønsker at kontrollere, hvor pengene ryger hen, men de øremærkede bidrag betyder også færre generelle støttekroner
Folkekirkens Nødhjælp slog i søndags rekord med 23.000 indsamlere til deres landsindsamling. Det højeste antal indsamlere nogensinde. Også hos Red Barnet og Læger uden Grænser melder de om en voksende interesse for, at folk selv vil medvirke til at indsamle penge. Enten ved at blive indsamler med en raslebøsse ved landsindsamlinger eller ved simpelthen at arrangere en indsamlingsbegivenhed selv. Tiden er kostbar i vores samfund, og vi vil selv have kontrol med, hvordan støttekronerne inddrives og bliver brugt, mener fundraisingekspert Stig Fog, der driver sin egen fundraisingvirksomhed.
– Det handler om, at folk selv vil have kontrol over deres liv og deres tid. Det, der er mest kostbart, er ikke penge, men tid, og det giver mening for det moderne menneske at give tid, siger han og påpeger, at virksomheder nu også er begyndt at opfordre medarbejdere til at løse opgaver for humanitære organisationer i arbejdstiden.
Kommunikationschef i Red Barnet Mogens Damgaard mener også, at finanskrisen har påvirket folks lyst til at donere tid og arbejde i stedet for kontanter.
– Krisen peger i én retning, og så må vi simpelthen stå lidt sammen. Folk siger måske, at jeg har ikke så mange penge, fordi jeg er blevet arbejdsløs, men jeg har stadig mine arme og ben og kan gå fra dør til dør og samle ind, siger han.
Efter jordskælvet i Haiti i januar i år lancerede Røde Kors muligheden for simpelthen at lave sin egen indsamling. Et støttealternativ, der blev meget populært og følger i fodsporene på den lige så populære og konkrete Giv en ged-kampagne fra Folkekirkens Nødhjælp. Fundraisingekspert Stig Fog forklarer, hvordan det nye tiltag går godt i spænd med danskernes lyst til at kontrollere deres nødhjælpsbidrag.
– Den enkelte bidragyder kommer i fokus i stedet for modtageren. Det er fru Jensens hæderlighed og troværdighed, der er på spil frem for organisationens og sagens. Vi vil gerne have styr på alt i vores liv fra bryllup til begravelse, og det giver egenindsamlingen mulighed for inden for humanitære bidrag, siger han.
Kontrol med eget bidrag og den personlige historie, Giv en ged-gaven kan fortælle, har i flere år været tiltag, de humanitære organisationer har brugt for at skaffe flere støttekroner. En udvikling, der kan være nødvendig i et moderne samfund, hvor de humanitære organisationer konkurrerer om folks opmærksomhed i kommunikationsstrømmen. Men også en potentielt risikabel udvikling i forhold til organisationernes handlerum til at kanalisere pengene hen, hvor der er mest brug for dem. Hvis alle bidrag er øremærkede, vil nogle grupper, der ellers har stor brug for hjælp, aldrig blive nået, lyder det fra alle de humanitære organisationer.
Læger uden Grænser har af den grund valgt at have meget få øremærkede projekter, selvom det betyder et farvel til mange potentielle støttekroner. Fundraisingchef hos Læger uden Grænser Anne Larsen siger, de ikke kan risikere at miste deres professionelle handlerum.
– Vi vil være troværdige. De ikke-øremærkede donationer kan vi bruge på katastrofer og kriser, der ikke når medierne, de billeder, der aldrig bliver bragt. Der opstår også ufattelig lidelse på steder, der aldrig får samme eksponering som Haiti.
Både Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet understreger, at det stadig er medlemskaberne og de faste donationer, der bidrager med den største mængde penge. Penge, der ikke er øremærkede. Men der er også store bidrag at hente på et andet nyere tilbud, der er så konkret som over hovedet muligt, nemlig merchandise. Et håndgribeligt produkt, bidragyderen kan få i hånden, samtidig med der går et støttebeløb til organisationen. Det forskellige merchandise yder samtidig reklame for den humanitære organisation, når modtageren bruger det i sin hverdag. For eksempel hvis det er en t-shirt eller en madkasse med et logo på.
Fundraisingekspert Stig Fog siger, at et stykke merchandise opfylder behovet for det konkrete og kontrol med, hvad der sker med vores bidrag.
– Man får noget tilbage, som er håndgribeligt. Det forsøger man også med Giv en ged, og når man sponsorerer et barn. Merchandise går på en præmis, der minder meget om et almindeligt køb. I et samfund som vores, hvor der er så meget forvirring, kan det være svært at danne sig overblik og danne mening. Et stykke merchandise er enkelt og konkret og hjælper til at finde ro i virvaret, siger han.
Sidste jul havde Red Barnet stor succes med at tilbyde merchandise-huer, der sørgede både for en konkret gave under træet og samtidig sendte huer og anden spædbørnshjælp af sted til afrikanske børn.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad