Ny guide til troens Paris

Til daglig er Andreas Rude ansat i den amerikanske ambassades presse- og kulturafdeling i København. Han bruger store dele af sin fritid på at kommentere internationale kirkelige forhold i både aviser, radio og tv og har i flere år været fast klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Og så er han formand for menighedsrådet i den katolske domkirke i København, Sankt Ansgar Kirke. Men hvorfor så lige en rejseguide om Paris?

– Jeg kommer fra en meget franskorienteret familie, og vi boede i Frankrig i et års tid, da jeg var barn, hvor jeg gik i fransk skole. Hele familien har været bevidst om at holde fast ved sproget, kulturen og vennerne. Man kan let tro, at hele verden er ens, fordi vi er så præget af engelske og amerikanske medier, men vores nabolande repræsenterer gamle og andre typer af kulturer, som jeg er glad for at holde fast ved og dyrke, siger Andreas Rude.

I "Troen går til Paris" får man ikke udtømmende beskrivelser af kirkernes udsmykninger og opbygning, årstal, der drypper i en lind strøm, eller kongerækker ud i det uendelige.

Med udgangspunkt i et bygningsværk eller et sted fortæller Andreas Rude hellere en eller flere historier bag kirken for at få stoffet til at blive levende.

– Ser man mange kirker under en rejse, ligner de hurtigt hinanden og gør efterhånden måske ikke det store indtryk. Men kender man til de levende historier bag, får bygningerne liv. Jeg synes selv, det er sjovere at besøge et sted, hvis jeg kender til konkrete historier, som har udspillet sig netop dér, og som jeg kan forestille mig, når jeg besøger stedet.

Lidt kronologi er der dog.

I hvert fald i bogens opbygning. Andreas Rude begynder med middelalderen og bevæger sig op gennem historien og ind i det 20. århundrede og slutter bogen af med et kapitel om kirken i gadebilledet.

Undervejs får vi beretninger om Kristi tornekrone, som engang kunne ses i Sainte-Chapelle, men som nu er udstillet i Notre Dame, vi hører om jesuitterne på Montmartre, konspirationer i det 6. arrondissement og meget, meget mere.

Selvom Andreas Rude kendte Paris langt bedre end de fleste, inden han gik i gang med bogen, er han selv overrasket over, hvad der gemmer sig bag den franske kristne historie. Et af de steder, der har gjort størst indtryk på ham, er Chapelle Saint-Louis de la Salpêtrière, der ligger i tilknytning til det i dag verdensberømte universitetshospital La Salpêtrière i det sydøstlige Paris. Fra midten af 1600-tallet og frem fungerede hospitalet som et stort fattighus, oprettet af Louis XIV.

Intentionen var at sætte en stopper for tiggeri og lediggang og lære de fattige håndværk og sætte dem i arbejde. I realiteten blev det dog et opsamlingssted ikke bare for nødlidende, men for byens utilpassede eksistenser og problembørn i al almindelighed. I tilknytning hertil blev der opført et kapel, hvor fattighusets beboere kunne søge troen og nåden.

– Det store kirkerum i kapellet har sin egen smukke monumentalitet, men de massive mure minder også om, at det var tænkt som et byggeri, der er tæt på at være et fængsel. Det er et sted, som har været ramme om megen menneskelig ulykke, død og elendighed, og når man ved det, gør det et stort indtryk at være der. Men det er også et sted, der er forbundet med en af Frankrigs allermest populære helgener Sankt Vincent de Paul, der som stedets første kapellan og mod alle odds forsøgte at bøde på lidt af nøden. Så hvis man vil have en barsk historie fra Paris i kirkeligt regi, der både rummer mennskelig elendighed og et kristeligt håb, så er La Salpêtrière virkelig et godt sted, siger Andreas Rude.

Enhver, der har været i Paris, ved, at man skal se Notre Dames helt uimodståeligt smukke og funklende glasmosaikker indefra. Udefra gør de ikke noget væsen af sig. Sådan er det med meget af byens kristne historie, siger Andreas Rude.

– Når man får lidt kirkelig bagage med, bliver man opmærksom på, hvordan og hvor meget historien funkler og skinner den dag i dag. Troens Paris er ikke modens Paris eller madens Paris. Kristendommen er et afgørende og bærende lag for byens historie og nutid. Det gælder både turistmagneter som Notre Dame og kapellet for Den undergørende Medalje i Rue du Bac, som næppe er kendt af særlig mange danskere, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk