Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Uløst strid om folkeskole og folkekirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uløst strid om folkeskole og folkekirke

Konfirmationen er fortsat en stor begivenhed i folkekirken og for de fleste unge i folkeskolen i 13-14-årsalderen som her i Luther Kirken på Østerbro i København. Men flere steder i landet oplever sognepræster, at skolen af praktiske eller ideologiske grunde lægger hindringer i vejen for det traditionelle samarbejde mellem skole og kirke. --

- Scanpix.

Fakta

Lovens ord

Folkeskoleloven sikrer, at konfirmationsundervisning hører til i folkeskolen. Paragraf 53 lyder:...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Skal folkeskolen indrette konfirmandundervisningen efter, hvornår det passer folkekirken bedst? Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet skoleeksempel på samarbejde mellem folkekirke og folkeskole, som går skævt

Det seneste år har præster og ni skolebestyrelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune flittigt diskuteret, hvor på skoleskemaet konfirmandundervisningen skal placeres. En undersøgelse med 862 deltagende præster, foretaget af Kristeligt Dagblad i 2009, viste, at mere end hver sjette sognepræst oplever lignende samarbejdsproblemer mellem folkekirke og folkeskole.

Men fronterne i debatten i Lyngby-Taarbæk Kommune er nu trukket særlig hårdt op. Skolebestyrelserne mener, at præsterne er ufleksible, fordi de ikke vil rykke konfirmandundervisningen til om eftermiddagen. Præsterne derimod er bange for at kirken bliver degraderet til at blive endnu et tilbud i et væld af fritidsinteresser, hvis skolerne får held til at flytte undervisningen fra morgen til eftermiddag, sådan som de gerne vil.

I en række andre kommuner har man samme diskussion. I Frederiksberg og Københavns Kommuner, som har nogle af landets laveste tal for konfirmationer i en ungdomsårgang, går eleverne allerede til præst om eftermiddagen.

I går var de to stridende parter i Lyngby-Taarbæk indkaldt til mæglingsmøde af borgmester Søren P. Rasmussen (V). Han fremsatte et kompromissøgende forslag, som præsterne sagde ja til. Mens skolebestyrelserne sagde nej.

Annonce
En af sognepræsterne, Mette Enevold fra Lundtofte Kirke, mener, at skoleeleverne kan opleve at blive sat i en dilemma-situation, hvis undervisningen finder sted om eftermiddagen.

– Konfirmandundervisningen kan let ryge ud, hvis den bliver sidestillet med fritidsaktiviteter og lektier. Jo mere vi propper ind om eftermiddagen, jo sværere er det at passe noget som helst for konfirmanderne, siger hun. Hun mener derfor, at det er vigtigt at tilrettelægge undervisningen sådan, at unge rent faktisk har mulighed for at træffe og prioritere det valg, det er at blive konfirmeret.

Striden mellem præster og skolebestyrelser handler ikke om, hvorvidt konfirmandundervisningen skal være en del af skoleskemaet eller ej, men hvor på skoleskemaet den skal ligge, understreger Per Brask, skolebestyrelsesformand på Kongevejens Skole i Virum.

– Det virker, som om præsterne er meget fastlåst i nogle traditioner og vaner omkring deres arbejdsplanlægning, siger Per Brask. Skolebestyrelserne ser gerne, at konfirmandundervisningen foregår mellem klokken 14 og 16.

Efter det mislykkede mæglingsmøde skal politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune nu først i april tage stilling til, hvornår skoleeleverne skal gå til konfirmandundervisning.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock