Er der ikke plads til Guds ord i kirken og det kristne, så er det ikke kirke mere
Det kendetegner meget det der foregår nu, at dem der vil ændre på kirken
det er dem der ikke vil Gud noget alvorligt, og det kan jeg sige, af den grund – fordi de ikke vil underordne sig de gl. bibelske forståelser, som har været vedtaget i lange tider.
Menneskers meninger ændre sig, men Guds ord står fast,
Gud har ikke ændret sig et komma ud fra bibelen.
Vi savner flere biskopper der stiller sig frem med Guds myndighed, og klart formidler Guds ord, som indebærer synd retfærdighed og dom,
Der er brug for omvendelse af menneskers syndige liv og ikke, og ikke bare laden sig drive med.
Der er nu engang noget i livet der behøver et rent sind over for Gud.
Jeg faldt lige over et bibelsted der er lidt revselse over, hør her vi har alle brug for revselse, opdragelse hør her:
Gud taler altså også om en dom,
for det forkerte der foregår, evt. efter dette liv.
Hvad er det så den dom indebærer, ja her burde der være et hav af mennesker der ved det.
matt 15
Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:
v8 Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
v9 forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud
Mange tror at historien om Sodoma er forældet, men den viser faktisk mellem linjerne, hvordan der ligger en anden side, som Gud tager alvorligt.
Alt handler stadig om valg ud fra Gud pespektiv.
1 mosebog 19
v1 De to engle kom til Sodoma ved aftenstid.
Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem v2 og sagde: »Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener, og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig.« De svarede: »Nej, vi overnatter på torvet.« v3 Men han blev ved med at nøde dem, indtil de tog hjem til ham. Han tilberedte et måltid for dem og bagte usyrede brød, og de spiste.
v4 Næppe var de gået til ro,
før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én.
v5 De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os!
Vi vil ligge med dem!« v6 Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, v7 sagde han: »
Nej, brødre, I må ikke handle ondt! v8 Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.« v9 »Flyt dig!« sagde de og føjede til: »Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!« De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. v10 Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. v11 Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren.
v12 Så sagde de to mænd til Lot: »Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, v13 for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen.« v14 Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: »Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen.« Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. v15 Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her,
for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd.«
v16 Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem. v17 Da de havde ført dem ud, sagde de: »Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jordandalen. Bring dig i sikkerhed i bjergene, hvis du ikke vil miste livet!« v18 Men Lot sagde til dem: »Herre, v19 jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. v20 Se, den by dér ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet.« v21 Han svarede ham: »Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge. v22 Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed dér, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen.« Derfor kalder man byen Soar.
1 mosebog 18
Ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra
v16 Derpå brød mændene op og rettede blikket mod Sodoma, og Abraham fulgte dem på vej. v17 Herren tænkte: »Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? v18 Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. v19 Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham.« v20 Og Herren sagde: »Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. v21 Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide.«
v22 Mændene drejede af derfra og gik mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren. v23 Abraham trådte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? v24 Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? v25 Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?« v26 Herren svarede: »Hvis jeg i Sodoma finder halvtreds retfærdige i byen, vil jeg tilgive hele stedet for deres skyld.« v27 Abraham svarede: »Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske! v28 Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre.« v29 Men Abraham blev ved med at tale til ham: »Måske findes der fyrre,« og han svarede: »For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det.« v30 Så sagde han: »Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive,« og han svarede: »Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive.« v31 Men han sagde: »Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve,« og han svarede: »For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« v32 Så sagde han: »Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti,« og han svarede: »For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« v33 Så gik Herren, da han var færdig med at tale med Abraham, og Abraham vendte hjem.
Min kommentar: Gud ser først og fremmest på tilliden til ham, end han nogen gange han ser på evt. fejl vi gør. Gud ser på troen til ham, der skelnes mellem det overlagte onde og det der gøres i nød, når det er gjort i tro.
Matt 10
14Men hvis en by eller et hjem ikke vil tage imod jer, så ryst støvet fra det sted af jeres fødder, når I forlader det.
15Sodoma og Gomorra med al deres ondskab og ugudelighed vil stå sig bedre på dommens dag end disse.
Men egentlig er Gud ”for” alle men ikke alle er ”for” Gud
Johannes 3,16
16For så højt elskede Gud verden, at han sendte sin eneste Søn, for at den, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv.
Hvis ikke Bibelens ord må høres,
så skal man holde sig langt væk fra kirken
Er det kirken man vil, så må man tage kirkens ord med.
Ligestilling mellem uens ting er en umuglighed, men det er der nogle der blæser på.








































