Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kort nyt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort nyt

Kommenter Hold mig opdateret

Eventyrer finder forsvundet fly

I mere end 66 år har den nu 85-årige amerikanske kvinde Ruth Garmong dagligt tænkt på sin gymnasiekæreste. De blev gift, kort tid inden Bill Fetterman drog i felten under Anden Verdenskrig, men deres lykke blev kort. Fettermans flyvemaskine blev skudt ned over Burma, og Ruth, som var gravid, blev enke. Efter krigen blev Fettermans jordiske rester lokaliseret, og den efterladte Ruth så frem til at få sin mand begravet i nærheden af hjemmet. Sådan kom det ikke til at gå. Kulsort uheld fulgte. Flyvemaskinen, der skulle bringe Fettermans lig hjem, styrtede ned over Indien og blev aldrig fundet. Indtil i sidste uge. Her fandt en amerikansk eventyrer flyvemaskinen, og det var langtfra første gang, at Clayton Kuhles fandt et flyvrag, skriver AOL-News. I de senere år har Kuhles haft held med at finde 16 vrag.

Ishockey blev opfundet i Canada

Annonce
Det er ofte vanskeligt for sportshistorikere at finde bevis på, hvor en given sportsgren stammer fra. Ofte tager mere end ét land æren for at have udviklet den ene eller den anden sportsgren. Det er også tilfældet med ishockey, hvor både amerikanere og canadiere har kæmpet om retten til at kalde sig for spillets opfindere. Ja, sågar flere canadiske regioner mener, at spillet udspringer fra netop deres lokalområde. To svenske sportshistorikere har dog nu fundet et brugbart bevis til at afgøre tvisten. Et dokument fra 1811 har en klar reference til, at der blev spillet en kamp med stave, puck og skøjter på en tilfrossen sø på Nova Scotia, skriver Montreal Gazette.

Tidligste engelske tekst fundet

I hen ved 350 år skjulte et monument over en lokal adelsmand en inskription på væggen i den engelske Salisbury-katedral. Nu har man genfundet inskriptionen og ifølge avisen The Telegraph er forskere forbløffede over den. Der er nemlig sandsynligvis tale om det tidligste eksempel på en engelsk tekst i en kirke. Mest forbløffede er forskerne over, at teksten blev skrevet på væggen i det 15. århundrede – altså før Reformationen og på et tidspunkt, hvor latin var lingua franca. Desværre har man endnu ikke været i stand til at transskribere teksten.

Ny bog om den sidste pest

Målt efter både nutidig og fortidig målestok var befolkningen i begyndelsen af 1700-tallet ramt af to store samtidige katastrofer: krig og pest. Store Nordiske Krig hærgede. Sverige kæmpede for at bevare sin stormagtsstatus, og Rusland kæmpede for at overtage Sveriges rolle. De omvandrende soldater og de krigshærgede områder var yderst fordelagtige for, at sygdommen kunne gribe om sig. Langsomt, men sikkert bevægede byldepesten sig op gennem Europa og nåede Østersøområdet omkring 1710. For Danmark blev pesten også en katastrofe. Efter italiensk forbillede forsøgte centraladministrationen at etablere karantænestationer, men det nyttede ikke. Pesten nåede København, og da den drev bort igen, havde den lagt to femtedele af indbyggerne i graven. Karl-Erik Frandsen har skrevet en bog om den sidste pest i Østersøregionen: "The Last Plague in the Baltic Region", som er udkommet på Museum Tusculanums Forlag. Pris 475 kroner.

historie@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock