Christina Klyhs Albeck føder ved kejsersnit på Rigshospitalet. Hendes mand Alex Puddu tog imod sin datter Valentina.
- MIKAL SCHLOSSER/Scanpix Danmark
Christina Agger |
15. marts 2010
Bedre information til kvinderne er nødvendig, mener flere efter opsigtsvækkende undersøgelse
De er ganske enkelt bange. Bange for at der skal ske noget med dem selv eller deres barn, hvis de føder på normal vis. Og bange for at slippe kontrollen.
Det er de primære årsager til, at et stigende antal førstegangsfødende i de senere år har ønsket at føde ved kejsersnit, selvom der ikke var en lægefaglig grund til det. Det viser en ny undersøgelse, som offentliggøres i Ugeskrift for Læger i dag.
Læge Malene Forstholm, professor og dr.med. Øjvind Lidegaard samt overlæge Jens Langhoff-Roossom fra Rigshospitalet står bag undersøgelsen, hvori de har spurgt både en gruppe førstegangsfødende, som fik et planlagt kejsersnit, samt en gruppe førstegangsfødende, der fødte på normal vis, hvad årsagerne var til deres valg og ønsker for fødslen.
– Det viser sig, at de førstegangsfødende kvinder, der beder om at få et kejsersnit, er betydeligt mere bekymrede, end de kvinder, der føder vaginalt, fortæller Øjvind Lidegaard.
Ifølge undersøgelsen var for eksempel kun 4,5 procent af de kvinder, der fødte på normal vis, bekymrede for egen sikkerhed. Omvendt tillagde 34 procent af de kvinder, som fik et kejsersnit, angst for egen og barnets sikkerhed stor betydning for deres valg. Og det er faktisk paradoksalt.
– Hvis børn fødes på normal vis, har de færre komplikationer, end hvis de fødes ved kejsersnit, oplyser Øjvind Lidegaard og tilføjer, at der også for moderen er særlige risici ved kejsersnit:
– Hvis hun for eksempel ønsker flere børn, så giver det betydeligt mere risikofyldte fødsler, hvis hun første gang har født ved kejsersnit.
En anden væsentlig årsag til, at mange førstegangsfødende kvinder vælger kejsersnit, er ifølge undersøgelsen, at de ikke har lyst til at give slip på kontrollen. 22 procent tillægger netop dét stor betydning.
– Vi lever i en tid, hvor en del kvinder har god kontrol over sig selv, deres børn og dagligdagen med nøje afmålte tider til fitness, høj bevidsthed om, hvad de skal spise for at optimere deres sundhed, og nøje planlægning af afviklingen af de mange øvrige daglige gøremål. Det, pludselig at kaste sig ud i en fødsel, som jo rummer mange uforudsigelige hændelser, du ikke selv har kontrol over, er åbenbart angstprovokerende for en stigende andel af de førstegangsfødende kvinder, forklarer Øjvind Lidegaard
Han håber, at undersøgelsen kan bidrage til at gøre landets fødeafdelinger bedre rustet til de samtaler, de har med de gravide kvinder om risici og fordele ved henholdsvis kejsersnit og fødsel på normal vis. Samme håb har Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen. Hun mener desuden, at der er behov for at forstærke den nuværende indsats.
– Hvis vi ved, at disse kvinder ønsker et kejsersnit, fordi de har en grundangst med sig, skal vi da – i stedet for at give dem et kejsersnit – give dem tid til at få bearbejdet angsten og klaret de ting om risici af, så de tør gå gennem en normal fødsel, siger hun.
At sådanne samtaler virker, har blandt andet Herlev Hospital gode erfaringer med. Her lykkedes det at halvere antallet af kejsersnit, efter at man indførte jordemodersamtaler med de gravide og en kontrakt, hvori den gravide fik et løfte om, at hun kunne få et kejsersnit, hvis ikke fødslen forløb efter planen.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad