– Muhammed-krisen indeholder mange, mange aspekter. Men hvis jeg skal pege på en konkret ting, må det være, at vi fremover skal passe på, hvor stor afstanden mellem muslimer og kristne i Danmark er. Muhammed-krisen viste, at afstanden var for stor, og det, mener jeg, er en af grundene til, at en gruppe imamer følte det nødvendigt med en voldsom reaktion mod Jyllands-Postens tegninger, som de opfattede som kulminationen på en lang islamkritisk linje fra avisen, siger biskop Steen Skovsgaard.

Til gengæld mener han også, at det er en tanke værd, at de imamer – Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev – som har et netværk i Islamisk-Kristent Studiecenter, ikke deltog i imamernes rejse til Mellemøsten.

– Måske har de følt, at de havde et netværk, hvor man kunne drøfte begivenhederne.

Da Steen Skovsgaard sidste år blev valgt som biskop for Lolland-Falsters Stift og flyttede fra provstiet i Gellerup ved Århus, hvor flertallet af indbyggerne er muslimer, troede han, at alle bøgerne om islam kunne pakkes ned. Det var på det personlige plan en af de ting, Muhammed-krisen ændrede på. Biskoppen blev en af de kirkelige personer, som blev mest involveret i forsøget på at dæmme op for vrede protester mod Danmark i Mellemøsten.

Du var med på et dialogmøde med udenrigsministeren i Wien og deltog i en kirkelig dialogrejse til Kairo, også betalt af Udenrigsministeriet. Kan du forstå kritikken af, at her blandede kirken sig i politik?

– Jeg kan godt forstå den kritik. For sådan føler jeg det egentligt også selv. Det er da klart, at når statsmagten spørger, om man vil deltage, så har man som biskop indtaget en anden rolle. Men jeg havde heller ikke lyst til at sige nej. Og jeg følte heller ikke, at jeg kunne.