Tag i kirke i kørestol

Claus Bjarne Christensen må tage kørestolen med i kirken, når gigten er slem. Men det er som regel noget af en udfordring, for de færreste sognekirker i Danmark er handicapegnede.

Ud over at have gigt er han også arkitekt og formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund, så han kender kirkernes forhold indefra:

– Jeg synes, man skal prøve at overvære en gudstjeneste i kørestol, hvis man sidder i et menighedsråd. Så kan det være, man opdager, at det er svært at finde et godt sted at sidde i den kirke, man er tilknyttet. Jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil gøre noget ved problemet, men det er svært, hvis ombygningen af kirken ikke er ordentlig, og hvis der ikke tænkes over oplevelsen for personen med et handicap, siger han.

Eksempler på manglende plads til kørestolen, løse ramper og uegnede toiletter er derfor noget, de fleste kirkegængere med et handicap må leve med.

Claus Bjarne Christensen er opvokset i en familie med meget troende mennesker, og kirken har altid været en betydningsfuld del af hans liv. Derfor er det af stor betydning for ham at kunne deltage på lige fod med andre, når der er kirkelige handlinger.

– Kirken er i manges bevidsthed omdrejningspunktet for vores kultur. Nogle af de vigtigste begivenheder i et menneskes liv foregår i kirken, uanset om man er kristen eller ej. Derfor er det rigtig vigtigt, at der er adgang for alle, forklarer han.

Han tager sommetider rundt og rådgiver kirkerne, når der skal bygges om. Her ser han kirker, hvor menighedsrådene har anstrengt sig for at gøre kirken handicapegnet. Men han ser også kirker, hvor det næsten kan blive uværdigt for en kørestolsbruger at være til stede under en gudstjeneste, siger han.