Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Venstre: Udlændingeaftalen er intelligent til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre: Udlændingeaftalen er intelligent

Kommenter Hold mig opdateret

En intelligent måde at videreføre den faste og fair udlændingepolitik, kalder Venstre aftalen, som er indgået mellem regeringspartierne og DF mandag aften

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, kalder den aftale, som er indgået mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, for intelligent. Blandt andet indeholder den et pointsystem, der dikterer, om udlændinge skal have permanent opholdstilladelse i Danmark

- Det er et udtryk for, at vi viderefører den faste og fair udlændingepolitik, men på en mere intelligent måde, siger integrationsordføreren.

Pointsystemet bliver indført, efter at man allerede har erfaringer med det i Canada. Ifølge Karsten Lauritzen vil udlændinge få point efter, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet, deres sprogkundskaber samt deres evne til at involvere sig i det danske foreningsliv.

- Det er ikke blevet nemmere at få permanent opholdstilladelse, men det er blevet muligt at få den hurtigere for de udlændinge, der lever op til de krav, vi stiller, siger han.

Annonce
Det ny system indebærer, at det er muligt at opnå en permanent opholdstilladelse allerede efter fire år, hvor udlændinge i dag skal opholde sig syv år i Danmark.

Aftalen indebærer dog også en række stramninger. I dag må ægtefæller ikke have modtaget bistand i et år inden familiesammenføring. Fremover må de ikke have modtaget hjælp i tre år, lyder én blandt flere stramninger.

Samtidig ændrer aftalen på reglerne for flygtninge, der rejser tilbage til det land, de er flygtet fra. Hvis de fremover rejser hjem uden først at have fået tilladelse, kan de få inddraget deres opholdstilladelse i 10 år.

Venstres integrationsordfører mener dog ikke, at aftalen er et udtryk for en markant strammere kurs på området.

- Det er en god cocktail af stramninger for de udlændinge, der forbryder mod reglerne i samfundet og reglerne for opholdstilladelse, og en lettelse for de udlændinge, der bidrager aktivt til det danske samfund, siger Karsten Lauritzen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock