– Så hvis de homoseksuelle vil mere end kirkelig registrering, skal de have at vide, at de skal stikke piben ind, siger Kristine Garde.

Sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold så gerne, at man politisk fjernede de dele af loven, der forhindrer en kirkelig handling i forhold til vielse af homoseksuelle, så den i hvert fald ikke udgør en hindring.

– Men det skal være på betingelse af, at enhver har ret til at udtale, at det ikke er teologisk forsvarligt. Det er ikke et problem, der er let at løse, blandt andet f0rdi det handler om teologi, ikke om, hvorvidt man er tolerant eller intolerant, siger han.

Debattør og præst i Valby sogn Sørine Gotfredsen mener, at homoseksualitet er en så grundlæggende realitet i det danske samfund, at folkekirken er nødt til at rumme den. Og da vielser ikke som udgangspunkt er en kirkelig, men en borgerlig handling, ser hun ingen grund til at, at homoseksuelle ikke også skal omfattes.

– Men jeg kan godt sætte mig ind i begge lejres argumentation.

– Til gengæld synes jeg, hele debatten, som jo ikke er en rendyrket teologisk eller religiøs diskussion, har fået en uheldig drejning. Uheldig fordi den får præg af lovreligion og overdreven brug af skriftsteder, og det er kristendommen ikke bygget af.

Sørine Gotfredsen taler ikke for to ritualer – det nuværende kan tilpasses, mener hun.

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, fastholder, at registreret partnerskab ikke er et ægteskab. Men han er glad for kirkeministerens politiske initiativ til udvalgsarbejde.

– Men jeg vil også fastholde, at et registreret partnerskab ikke er et ægteskab. Derfor vil et eventuelt kønsneutralt ritual virkelig være en forarmelse af folkekirken og et statsligt overgreb på folkekirken, siger han.

– Men jeg ved også godt, at jeg nu må se i øjnene, at der kommer en ordning. Derfor afventer jeg det kirkeministerielle udvalgs arbejde. Og jeg er også parat til at acceptere tiltag, jeg ikke er enig i, siger han.

Og tilføjer, at kristendommen jo har 2000 års erfaring i at finde løsninger, så han regner også med, at der findes en i denne sag.

Hans bispekollega i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, er heller ikke overmåde begejstret for den hastighed, hvormed der nu synes at komme en ordning, hvor homoseksuelle enten kan vies eller registreres i kirken.

– Jeg afventer udvalgets konklusioner. Men jeg går hverken ind for kirkelige velsignelser eller registrering af partnerskab i kirken. Hovedargumentet er, at man vil skabe noget i kirken, som ligner et ægteskab, men som ikke er det, siger han.

– Det er ikke fair over for de homoseksuelle eller i forhold til, at den handling ikke har nogen legitimitet i Bibelen. Og det betyder, at det bliver svært med et ritual. Medmindre det ender i noget vævende omkring kærlighed, og det er jo ikke det, velsignelser handler om, siger han og understreger, at han faktisk er ret bekymret.

– Jeg kan sagtens se, at der er gode, fine og sunde homoseksuelle forhold, jeg kan bare ikke se, hvordan vi orienterer os i Bibelen i den sammenhæng. Skabelsesordningen er klar og tydelig, både i Bibelen og i naturen, men hvad forkynder man så, når kønsforskellen ikke er der?

Det er akademileder i den grundtvigske højborg Grundtvig-Akademiet Birgitte Stoklund Larsen enig i. Men hun når frem til en anden konklusion.

– Der er intet sted i Bibelen, der siger, at homoseksualitet er godt og anerkendelsesværdigt for Gud, men man skal jo ikke læse Bibelen som en lovbog, siger hun.

– Og nu skal vi jo så heller ikke gøre ægteskabet mere helligt end det er. I gamle dage krævede ægteskabet blot et samtykke og et samleje. Så derfor kunne man – uden at jeg skal gøre mig klog på ritualer – finde tekstbelægget i et ritual for kirkelig registrering, der handler om, at "det ikke er godt for mennesket at være alene", eller i tekster, der handler om forpligtende kærlighed.

– Til gengæld er der for mig ingen tvivl om, at der skal være to ritualer. Et for bøsser og lesbiske og et for heteroseksuelle par. Et kønsneutralt ritual dur ikke.

– Det er så også afgørende, at ethvert tiltag også indeholder retten til at præster kan sige nej til at registrere homoseksuelle par i kirken. Og det er det ikke overflødigt at minde politikere om. Hvis man tror det, kan man bare læse Politiken. Når ligeretteriet træder ind, så glemmes samvittighedsfriheden. På den anden side kan folkekirken heller ikke leve med at være snart sagt den eneste instans, som ikke ligebehandler homoseksuelle. Og det er mærkeligt, hvis det netop er en borgerlig retsvirkning, folkekirken stiller sig imod.

Niels Thomsen, mangeårig rektor for Præstehøjskolen, var en af 1990?ernes store teologer. Derfor blev han udnævnt som formand for det biskoppelige udvalg, der skulle se på, om det var teologisk muligt med en velsignelse af homoseksuelle registrerede par i kirken.

I rapporten fra udvalget står, at den argumentation, der er brugt for at anbefale en velsignelse, vil være den samme som for et kirkeligt partnerskabsstiftende ritual. Men et ritual af denne karakter, hed det i rapporten, "har som forudsætning, at ægteskab og registreret partnerskab er forskellige institutioner, og at partnerskabet ikke låner sin identitet fra ægteskabet."

I dag går Niels Thomsen længere.

– I dag vil jeg ikke mene, at det er hverken muligt eller ønskeligt at skelne mellem de to. Det er umuligt for folk at forbinde noget højtideligt med ordet registreret partnerskab, og det lyder som en nedskrivning i værdi, siger han.

Og påpeger, at der heller ingen folkelig forståelse er for, hvorfor man skulle skelne.

– Der skal være forskellige ritualer. Men at kirkeministeren tror, at hun kan vende den folkelige forståelse, det er bare en halv løsning.

– Ordet ægteskab er ikke andet end det, der bliver læsset ind i det. Engang var det også forbudt for fraskilte, og sådan har tiden hele tiden ændret det. Når kirken kan godkende, at præster indgår registreret partnerskab, og har åbnet for en højtidelig markering i kirken af partnerskabet, hvorfor skulle partnerskabet så ikke kunne indgås i kirken? siger Niels Thomsen.

På den kirkelige højrefløj er der ingen opblødning. Generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen ønsker ikke at indgå i en forhandling om den ene eller den anden model. Det har efter hans opfattelse aldrig været en god idé, hverken med en kirkelig velsignelse eller med kirkelig registrering eller vielse af homoseksuelle.

– Syndefaldet i denne sag kom med biskoppernes accept af den gudstjenestelige markering af registrerede par i 1997. Og ingen kommer til at citere mig for, at yderlige udvikling i sagen er en god ide.

– Så jeg er ikke med i en forhandling om, hvorvidt den ene eller den anden model er mest mindelig. Det er bare et spørgsmål om, hvor tyk salamiskiven er, når man tager endnu et skridt væk fra det bibelske grundlag. Men jeg vil gerne overveje en forhandling om mere robuste frihedsordninger for de præster og menigheder, der står på det klassiske syn på Bibelen. For de er ikke robuste nok nu.

Jens Ole Christensen vil ikke true med, at nu forlader højrefløjen folkekirken. Det har han intet ønske om. Men han forventer, at der, modsat tidligere, er så mange frikirkelige alternativer, at flere end forventet vil tage skridtet ud af folkekirken.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk