Sarkozys strategiske selvmål

Regeringspartiet UMP benægter, at regionalvalget er udtryk for utilfredshed med præsidenten og regeringens nationale politik. Men kommentatorerne er enige om, at præsidentens valgstrategi om at samle hele højrefløjen i ét stort parti på bekostning af de mindre midterpartier er slået fejl. I stedet for at mobilisere og samle de borgerlige vælgere har etparti-strategien fået især de borgerlige vælgere til at blive hjemme. Færre end hver anden franskmand stemte ved valget.

Regeringspartiet UMP skyder netop skylden for valgresultatet på sofavælgerne. Og dets eneste håb om at undgå et totalt nederlag ved anden valgrunde næste søndag er at mobilisere de vælgere, der blev hjemme ved første valgrunde.

Men franskmændene er ikke desto mindre skuffede over deres præsident, hvis popularitetskurve er nede på 31 procent.

Nicolas Sarkozy blev valgt på at love øget købekraft til den jævne franskmand, som i stedet er truet af en voksende arbejdsløshed. At årsagen især er den globale finanskrise opfattes ikke som en formildende omstændighed. Dertil har Nicolas Sarkozy spillet for meget med musklerne og lovet, at hans politiske vilje og lederskab kunne skabe resultater, hvor andre må give fortabt.

Først med anden valgrunde afgøres det, hvor mange af de 22 regioner, der får socialistisk flertal. Socialistpartiet sad i forvejen på 20 af de 22 regioner. Og i stedet for at vinde nogle af dem tilbage, som regeringspartiet håbede på, er der nu udsigt til, at Socialistpartiet sammen med miljøpartiet Europe Ecologie kan sikre sig samtlige 22 regioner.

Men valget kan meget vel blive det vendepunkt, Nicolas Sarkozys modstandere internt i regeringspartiet har ventet på. Han er ikke længere selvskreven som højrefløjens kandidat ved præsidentvalget i 2012.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk