Den franske præsident, Nicolas Sarkozy (tv.), der her ses sammen med hustruen, Carla Bruni, og partifællen Claude Goasguen, er efter det dårlige regionalvalg for regeringspartiet, UMP, ikke længere selvskreven som højrefløjens kandidat til præsidentvalget i 2012. --
- Eric Feferberg/Reuters/Scanpix.
Birthe B. Pedersen korrespondent i Frankrig |
16. marts 2010
Front National er tilbage i fransk politik efter søndagens regionalvalg, hvor præsident Nicolas Sarkozys parti fik et dårligt valgresultat.
Nyhedsanalyse
De franske kommentatorer har hentet de store nederlag i Frankrigs militærhistorie frem for at illustrere resultatet af søndagens regionalvalg for præsident Nicolas Sarkozys regeringsparti, UMP. Valgresultatet sammenlignes med napoleonshærens deroute ved Berezina og Bonapartes nederlag ved Waterloo.
Med 27,3 procent af stemmerne har den franske højrefløjs største parti indkasseret et af sine dårligste valgresultater nogensinde. Præsidentens parti er overhalet af Socialistpartiet, som får lige knap 30 procent af stemmerne på landsplan.
Og regionalvalget markerer også et comeback for det højreekstremistiske Front National, som ellers var blevet udraderet af fransk politik ved parlamentsvalget i 2007.
Med 12 procent af stemmerne er Front National i nærheden af sine bedste valgresultater og langt fra spådommene om partiets snarlige død i kølvandet på de fire procent, partiet opnåede ved parlamentsvalget i 2007. Ved sin sidste valgdeltagelse fik partiets grundlægger, Jean-Marie Le Pen, hele 20 procent af stemmerne i Middelhavsregionen omkring Nice.
"Front National er tilbage", erklærede en triumferende Marine Le Pen, datter af grundlæggeren og formentlig kommende partiformand, på valgaftenen.
De fleste er enige om, at det især er ledigheden og den sociale krise og en arbejdsløshed på 10 procent, som har fået vælgerne til at stemme på Front National. Arbejdsløsheden er franskmændenes største bekymring, langt foran indvandring. Men efterårets debat om Frankrigs nationale identitet synes også at have medvirket til at give det højrenationale parti fornyet synlighed. Og ikke mindst at have styrket Marine Le Pens politiske statur med en kurs, der skal gøre partiet mere stuerent.
Regeringspartiet UMP benægter, at regionalvalget er udtryk for utilfredshed med præsidenten og regeringens nationale politik. Men kommentatorerne er enige om, at præsidentens valgstrategi om at samle hele højrefløjen i ét stort parti på bekostning af de mindre midterpartier er slået fejl. I stedet for at mobilisere og samle de borgerlige vælgere har etparti-strategien fået især de borgerlige vælgere til at blive hjemme. Færre end hver anden franskmand stemte ved valget.
Regeringspartiet UMP skyder netop skylden for valgresultatet på sofavælgerne. Og dets eneste håb om at undgå et totalt nederlag ved anden valgrunde næste søndag er at mobilisere de vælgere, der blev hjemme ved første valgrunde.
Men franskmændene er ikke desto mindre skuffede over deres præsident, hvis popularitetskurve er nede på 31 procent.
Nicolas Sarkozy blev valgt på at love øget købekraft til den jævne franskmand, som i stedet er truet af en voksende arbejdsløshed. At årsagen især er den globale finanskrise opfattes ikke som en formildende omstændighed. Dertil har Nicolas Sarkozy spillet for meget med musklerne og lovet, at hans politiske vilje og lederskab kunne skabe resultater, hvor andre må give fortabt.
Først med anden valgrunde afgøres det, hvor mange af de 22 regioner, der får socialistisk flertal. Socialistpartiet sad i forvejen på 20 af de 22 regioner. Og i stedet for at vinde nogle af dem tilbage, som regeringspartiet håbede på, er der nu udsigt til, at Socialistpartiet sammen med miljøpartiet Europe Ecologie kan sikre sig samtlige 22 regioner.
Men valget kan meget vel blive det vendepunkt, Nicolas Sarkozys modstandere internt i regeringspartiet har ventet på. Han er ikke længere selvskreven som højrefløjens kandidat ved præsidentvalget i 2012.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad