Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Flygtningefamilie udsendt efter lægefejl til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtningefamilie udsendt efter lægefejl

Ethnic Albanians refugees from Macedonia enter into Kosovo through the Rozane mountain, March 26, 2001. They arrived in Kosovo from the village of Buzovik after more than ten hours walk and drive by tractor, during fighting between Macedonian forces and ethnic Albanian rebels. The Macedonian government said its forces pushed back the guerrillas from the hills above Tetovo in the offensive.

- HAZIR REKA/Scanpix Nordfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Familie blev tvangsudsendt til Kosovo trods moderens selvmordsforsøg. Læge kritiseres af Patientklagenævnet

En læges ord på et stykke papir var afgørende for, at en familie fra Kosovo for tre år siden blev sendt tilbage til hjemlandet blot få dage efter moderens selvmordsforsøg foran børnene. Men lægen begik alvorlige fejl og gjorde i erklæringen kvinden mindre syg, end han havde belæg for.

Det slår Patientklagenævnet fast i en afgørelse, efter at foreningen Støttekredsen for Flygtninge i Fare har klaget på vegne af kvinden. Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet, har gennemgået sagen, og han vurderer, at den kritisable lægeerklæring havde "helt afgørende betydning" for familiens sag.

– I hvert fald for, at Integrationsministeriet besluttede ikke at genoptage familiens ansøgning om humanitært ophold, siger han.

Præcis hvor stor betydning lægeerklæringen fik, fremgår direkte af akterne i familiens sag. Kort fortalt stod de to voksne og to børn efter års ophold som først asylsøgere og siden afviste asylsøgere i Danmark til udvisning, da de i efteråret 2006 gik under jorden. Knap syv måneder senere dukkede de op igen og blev kørt til asylcentret Sandholm.

Annonce
Her blev faderen mandag den 26. marts 2007 fængslet, og samme dag forsøgte moderen at hænge sig på et badeværelse, hvilket hendes to tilløbende børn på 10 og 12 år overværede.

Kvinden blev efterfølgende indlagt på psykiatrisk afdeling på Hillerød Hospital, og som konsekvens af selvmordsforsøget satte Rigspolitiet planerne om sende familien tilbage til Kosovo i bero. Også i Integrationsministeriet førte selvmordsforsøget til en reaktion.

Her besluttede man at overveje at genoptage familiens ansøgning om humanitært ophold. Det fremgår af et brev, som ministeriet den 28. marts sendte til familiens advokat.

Allerede to dage senere – efter via Rigspolitiet at have modtaget lægeerklæringen om kvinden fra en overlæge på Hillerød Hospital – afviste ministeriet dog at genoptage sagen. Det skete med direkte begrundelse i selvsamme lægeerklæring, som Patientklagenævnet nu har kritiseret lægen for.

– Man kan se, at ministeriet i sin begrundelse skriver, at der ikke er tilført sagen "nye, væsentlige oplysninger af betydning for ministeriets behandling af sagen". Og samtidig citerer ministeriet lige præcis den passus fra lægeerklæringen, som Patientklagenævnet nu kritiserer lægen for, påpeger Jens Vedsted-Hansen.

I den omstridte passus skriver lægen, at man på afdelingen "har observeret patienten i upåfaldende samvær med andre", men det er ifølge Patientklagenævnet "i strid med de faktiske forhold oplyst i journalen".

Desuden skriver lægen, at afdelingen har "ikke haft skyggen af mistanke om suicidalfarlighed." Ifølge Patientklagenævnet burde lægen dog retteligt have oplyst, at kvinden var indlagt på baggrund af et selvmordsforsøg og i tre dage var tvangstilbageholdt på grund af selvmordsrisiko.

– Sådanne oplysninger er selvfølgelig relevante, når det skal vurderes, om kvinden skal udvises få dage senere, siger Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, som kalder Patientklagenævnets kritik af lægen for "rigtig, rigtig alvorlig."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den pågældende læge, men vicedirektør i Region Hovedstaden Psykiatri Peter Treufeldt, siger:

– Jeg skal være den allerførste til at beklage, når der er sket fejlskøn. Og det må jeg erkende, at der er sket her.

Peter Treufeldt oplyser samtidig, at sagen ikke fører til sanktioner over for den pågældende læge.

– Men vi tager det meget alvorligt og drøfter det i hele speciallægegruppen for at undgå lignende fejlskøn i fremtiden, siger han.

Kvinden, hendes børn og mand blev tvangsudsendt til Kosovo tirsdag den 3. april 2007.

agger@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock