Denne forpligtende og familieskabende forbindelse mellem mand og kvinde kalder vi altså for et ægteskab, og andet har ikke dette navn og rummer ikke denne virkelighed.

Sådan har det været, siden den jødisk-kristne virkelighedsforståelse skrev teksten og gjorde op med pæderasti og slaveri og fastsatte ægteskabet som bestående af mand og kone, og således er dansk og vestlig kultur fastlagt.

Men det er jo indsnævrende og diskriminerende og intolerant, ikke sandt? Hvis nu to af samme køn elsker hinanden, hvorfor må de så ikke indgå ægteskab? Hvorfor kan vi ikke have homo-ægteskaber? Bryder kærligheden ikke alle grænser?

Nej, ikke den virkeligheds grænser, der siger, at ægteskabet er mellem mand og kvinde. Homoseksuelle kan indrette sig med hinanden, som de vil. Vi har indført det, der kaldes registreret partnerskab, som betyder, at homoseksuelle får deres forhold ordnet og betrygget. To af samme køn kan leve med hinanden, som de vil, og ingen skal forfølge dem.

MEN DEN VIRKELIGHED, der hedder et ægteskab, kan de ikke indgå i – lige så lidt som vi har dobbelt statsborgerskab. Det er skaberi, når de vil lege ægteskab. Det er foragt for vores virkelighed. Og dermed er det foragt for dansk og vestlig kultur. Der ligger i dette stormløb mod ægteskabet et mere eller mindre bevidst angreb på landets og folkets basis og grundlag, og således er det i sidste instans endnu et udslag af det selvhad, der er så karakteristisk for dansk og europæisk offentlighed i dag. Hadet til den kultur, der i 1000 år har båret folkets liv. Hadet til den virkelighed, der har skabt Danmark og Vesteuropa. Trangen til at dyrke alt, hvad der er anderledes og fremmed, og således en trang til at nedbryde og ødelægge os selv.

Dette er i mine øjne sagens kerne. Blot et ord som "kønsneutralt", der går igen og igen i propagandaen for homoseksuelt ægteskab.

Det skriger til himlen af skaberi og uvirkelighed. Et kønsneutralt ægteskab. En verden af kunstighed og usandhed. Nej, et ægteskab er ikke kønsneutralt, men består af mand og kvinde, og ægteskabet har været afgørende og grundlæggende for den virkelighed, der er vores. Ligesom indfødsretten er det.

Søren Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti