Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Skal bibliotekerne sælge bøger? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal bibliotekerne sælge bøger?

Kommenter Hold mig opdateret

Forlægger Per Kofod synes, at bibliotekerne skal sælge bøger. Danmarks Biblioteksforening er åben, mens Dansk Forfatterforening Lotte Garbers imod

JA mener Per Kofod, ejer af Forlaget Per Kofod.

– Bibliotekerne er i problemer. Mange er lukket, og flere filialer vil lukke på grund af dårlig omsætning, fordi de har mistet markedet for bestsellere til supermarkederne. Jeg forestiller mig, at man i provinsen, hvor der ikke er en boghandel, åbner et hjørne på biblioteket for salg af dansk litteratur og oversættelser. Man har jo allerede forfatter- arrangementer. Bibliotekerne vil gerne være videncentre, og så kan de vel også sørge for, at de har litteratur, der ellers ikke er tilgængelig.

Hvorfor kommer du med forslaget nu?

– Det handler om en større problematik vedrørende debatten om frie og faste bogpriser. Jeg hører til den gruppe, der gerne vil tilbage til faste priser på bøger i fem-seks måneder. Får vi frie priser, som regeringen lægger op til i 2011, vil det gå endnu mere ud over oversat litteratur fra andre lande end USA og Storbritannien. Man kan konstatere, at der allerede udgives færre bøger fra andre sprog. Det er et trængt område.

Annonce
Flere i bogbranchen påstår, at salg af smal litteratur på bibliotekerne vil gøre vold på bibliotekernes folkelighed og alsidighed.

– Det forstår jeg ikke. Det er et indspark i den generelle debat om bogbranchen, som er i krise. Det er et godt sted at starte, hvis man vil redde en del af litteraturen, som bliver overset. Det kræver selvfølgelig en ændring i biblioteksloven (i dag må biblioteker kun sælge bøger, der skal kasseres, red.).

Vil salg af bøger på biblioteker ikke udvande bibliotekernes rolle som gratis sted for alle, hvor viden ikke handler om at have penge?

– Bibliotekerne skal have et repræsentativt udvalg af litteratur. Men når det ikke kan lade sig gøre på grund af kommunale besparelser, så må de jo selv tjene penge, så de kan investere litteratur, som supermarkederne ikke er interesserede i.

Vil bibliotekerne ikke komme til at træde de i forvejen kriseramte boghandlere over tæerne?

– Det synes jeg ikke. Mit ønske er, at man kan få fat i bøger, som boghandlerne er to-tre dage om at skaffe. Det er jo litteratur, boghandlerne ikke satser på. Og så har bibliotekarerne en langt bedre uddannelse til at vurdere litteratur.




NEJ mener Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening.

– Jeg kan som udgangspunkt godt forstå idéen med det. Problemet er bare, at der bliver skabt en øget distance mellem brugerne. Laver man en butik i hjørnet i det lokale bibliotek, vil de, der kan nøjes med mainstream-populærlitteratur, gå til venstre, mens dem med en litterær profil går til højre. Det vil skabe en ulighed, som kun vil blive større, hvis man ikke motiverer bibliotekerne til at modarbejde det.

Hvis smal litteratur er i krise, er det så ikke en god løsning at lade folkebibliotekerne sikre dens eksistens?

– Spørgsmålet er, hvad der er smal litteratur. Og der er faktisk mere af det end nogensinde. Hvem skal vurdere, hvad der er god kvalitet? Og hvilke kvalitetskrav skal man lægge ned over vurderingerne? I dag sælger en roman mellem 10.000 og 20.000 eksemplarer, hvis det går rigtig godt. Det er i virkeligheden det store slumrende læsedyr i befolkningen, vi skal have vækket. Det sker ikke ved at fremelske feinschmecker-kultur. Det er der masser af vinduer til i dag. Jeg er sikker på, at man kan sikre smal litteratur ved at stimulere interessen på bibliotekaruddannelsen. Det vil i sidste ende betyde mere salg. Der er ikke mange titler, der dør af at komme på biblioteket.

Bibliotekerne har i disse dage problemer med at finde deres plads i de mange medietilbud. Er det ikke en god idé at forsøge sig som boghandler?

– Der er distributionskanaler nok til bøger i dag. De skal nok blive solgt. Det er i højere grad boghandlerne, der har brug for at finde fodfæste i omstruktureringerne. Den her diskussion handler om bibliotekernes tarv. Bibliotekerne skal vi passe mere på af et folkeligt hensyn. De skal nå bredest muligt ud. Det er bibliotekernes selvforståelse, der er i krise. Bibliotekerne er overvældet over de mange muligheder, der er i dag. Der er en enorm rådvildhed, som kan udløse en krise. Bibliotekerne skal holde fast i deres rolle. Bøger bliver stadig lånt og læst, så hvad er problemet? Man skal selvfølgelig ikke være gammeldags, og tingene skal gøres på nye måder. Det, bibliotekerne hidtil har gjort, har de jo gjort godt.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om bibliotekernes udvikling. Læs mere på kristeligt-dagblad.dk/bibliotek
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock