Jeg er minister for hensyn til alle

Som eksempel nævner hun, at det er en ret for børn at blive fritaget for at spise svinekød. Men der er også et hensyn at tage over for dem, der gerne vil have serveret svinekød. Hvordan man ordner sig lokalt, skal ministeren eller Folketinget ikke bestemme. Men mindretalshensynet må ikke blive så stærkt, at det går ud over flertallet. Eller formuleret af ministeren som en liberal grundsætning: "Min ret til at gøre, hvad jeg har behov for, er kun begrænset af andres ret til det samme".

Den liberale ideologi gør det også let for Tina Nedergaard at udtale sin støtte til, at man kan bede fadervor som led i morgensamlingen på en folkeskole.

– Det kan du tro, man kan. Så længe der også er en ret til ikke at være i lokalet, ser jeg intet til hinder for en bøn i skolen. Min personlige kommentar er, at en bøn jo er af det gode, siger ministeren, som direkte adspurgt svarer på, om der heller ikke er problemer med bønner fra andre religioner, for eksempel islam, i folkeskolen:

– Du kan jo skrive: "Nææh...". Spørger du mig, om der er noget krænkende ved at lytte til en muslimsk bøn, er svaret nej. Men det danske samfund er jo baseret på kristne værdier, betoner Tina Nedergaard, som slår fast, at kristendommen fortsat bør have en særstilling i folkeskolens undervisning, men at retten til fritagelse fra kristendomskundskab også er vigtig at bevare.

– Hvis vi vil bevare skolen som et sted, hvor alle kan lære og udvikle sig, kan jeg ikke se, hvad vi får ud af at tvinge nogen ind i lokalet. Men det er også vigtigt, at kristendomskundskab ikke bliver et bredt religionsfag med lige meget fokus på alle religioner. Jeg mener, at kristne værdier og protestantisk etik er et bærende element i vores samfundsstruktur, og at kristendommen er en vigtig nøgle til at forstå vores historie og samtid, siger Tina Nedergaard.

Den nye minister erstatter en mand, som har været intet mindre end en institution som undervisningsminister, og som hun selv ser som ikke bare liberal partifælle, men også en grundtvigsk åndsfælle. Hun ser heller ikke noget behov for at markere en afstand til de resultater, Bertel Haarder har opnået, eller de holdninger, han står for.

Men alligevel tegner der sig en uddannelsespolitisk linje, som er mere samarbejdsorienteret over for skoleverdenen og mere fri af de krav, som De Konservative og Dansk Folkeparti stiller.

Den nye kurs kan ikke kaldes en venstreorientering, for der slækkes ikke på de centralt fastsatte mål eller kravet om høj faglighed, økonomisk effektivitet og høje scorer i PISA-undersøgelser. Og tilmed går regeringen nu i retning af at ville offentliggøre flere af skolens testresultater – ifølge Tina Neder- gaard, fordi "det er alt for vidtgående i et land med undervisningspligt, ikke skolepligt, at forholde forældrene adgang" til testresultaterne.

I stedet går den nye, liberale kurs ud på at stille lærere og skoler mere frit med hensyn til, hvordan de når målene, men til gengæld holde dem ansvarlige for, at målene nås. Denne kurs er sat af selveste regeringschefen, Lars Løkke Rasmussen (V), som selv er gået i spidsen for et såkaldt 360-graders eftersyn af folkeskolen, og denne interesse fra chefen oplever Tina Nedergaard som "en luksus":

– Jeg er meget glad for, at eftersynet er sat i værk, og at det er knyttet op på statsministeren. Det viser, hvor høj prioritet folkeskolen har for denne regering, siger Tina Nedergaard, som selv mener, at hun har fået den vigtigste af alle ministerposter, fordi undervisning af børn og unge er samfundets vigtigste fundament.

– Folkeskolen har i de seneste år foretaget et kænguruspring fremad med hensyn til faglighed og læring. Jeg er tryg ved den retning, der er sat. Nu handler det om i konstruktiv dialog at få udbredt de gode resultater til alle, siger Tina Neder- gaard.

Hun mener blandt andet, at flere forældre skal tage medansvar for, at deres børn kommer videre i uddannelsessystemet. Ikke i form af, at forældrene overhører børnene eller selv skal kunne forklare andengradligninger og franske verber.

– Jeg tror, langt de fleste forældre tænker på deres børns uddannelse. Men jeg tror også, vi er mange forældre, som godt kunne bruge lidt mere tid på at sætte os sammen med barnet, når der skal laves lektier, og vise interesse, siger Tina Nedergaard.

Hendes budskab til alle forældre er, at de skal have respekt for læreres kompetence, og at de skal indse, at uddannelse både er et middel og et mål i det moderne samfund. Det er identitetsskabende, og det er med til at fastholde os på arbejdsmarkedet. Og hun tilføjer, at hun personligt kunne bruge at få styrket sine sprogfærdigheder, nu hun skal ud i verden og møde sine undervisningsminister-kolleger:

– Der er altid plads til mere uddannelse.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk