Tyske katolikker venter på svar fra tøvende pave

Den kendte tyske professor for økumenisk teologi Hans Küng er overbevist om, at kritikken er berettiget.

– Alle vigtige sager om seksuelt misbrug er fra 1981 og frem til 1995 endt på kardinal Ratzingers bord, siger han og henviser til, at Ratzinger så sent som i 2001 udsendte et højtideligt skrift, Epistula de delictis gravioribus. I skriftet understreger Joseph Ratzinger, at informationer om præsters seksuelle overgreb underligger den pavelige bestemmelse om hemmeligholdelse, også kaldet secretum pontificium. Hvis gejstlige krænker denne hemmeligholdelse, risikerer de sanktioner fra Vatikanets side.

Ifølge den tyske historiker og journalist Gustav Seibt er Joseph Ratzingers tekst i overensstemmelse med en århundredlang tradition i den katolske kirke. Kirken har altid lagt vægt på selv at retsforfølge og dømme sine egne præster. Før i tiden, dengang da despoter og diktatorer regerede Europa, gav det også god mening, og ofte var kirkeretten endda langt mere human og pålidelig end de domme, som de verdslige magthavere fældede.

Kirken har igennem århundreder gjort sig meget dårlige erfaringer med skiftende politiske systemers omgang med præsters seksualitet. For eksempel forsøgte nazisterne under krigen at miskreditere kirken moralsk ved at iscenesætte en række retssager om gejstlige personers sexliv. Der var i de fleste tilfælde tale om rene skueprocesser med falske anklager, hvor resultatet af dommene allerede på forhånd stod fast.

Nu vurderer Gustav Seibt, at det falder paven svært at gøre en ende på århundreders traditioner inden for kirken.

Paven har for nylig under et møde med Irlands biskopper klart og tydeligt taget afstand fra seksuelt misbrug af børn og unge. Ifølge Benedikt XVI er overgrebene på børn og unge ikke kun en grufuld forbrydelse, men også en alvorlig synd, som fornærmer Gud og sårer menneskets værdighed.

Selvom paven har denne holdning, har han ofte tøvet, når andre har ment, at han skulle handle i sager om seksuelt misbrug.

Det var for eksempel tilfældet for et par år siden, da biskoppen i Regensburg, Gerhard Ludwig Müller, sendte en allerede dømt pædofil præst ud i et nyt sogn uden at give sognet besked om præstens fortid. Selvom præsten igen misbrugte børn, nægtede biskoppen at sige undskyld til ofrene og menigheden. Mange katolikker håbede dengang, at paven ville irettesætte biskoppen, men Benedikt tav.

Det er sager som denne, der får magasinet Der Spiegel til at beskylde paven for at lide af berøringsangst, når det drejer sig om problemer vedrørende seksuelt misbrug.

"I Joseph Ratzingerns verden, der består af studium og bøn, har temaet præsters misbrug ingen plads", skriver avisen og henviser til, at paven, efter at de første sager om misbrug på et jesuitergymnasium i Berlin dette år var blevet kendte, blot opfordrede sine præster til at tage den hellige Dominik som et eksempel og tilegne deres liv bønnen.

Biskop Charles Schicluna, der siden 2001 har ansvaret for undersøgelser af sexmisbrug i den katolske kirke, er af en anden mening. I de italienske biskoppers avis Avvenire skriver han, at Benedikt XVI udsættes for løgn og bagvaskelse, når det påstås, at paven forsøger at dække over sagerne om sexmisbrug.

Afsløringerne i den katolske kirke i Tyskland har givet ofre for sexovergreb i andre institutioner mod til også at stå frem. For eksempel er seksuelt misbrug af børn og unge blevet afsløret på flere evangeliske institutioner, på religiøst neutrale skoler og på børnehjem i det tidligere kommunistiske DDR. Dermed har den katolske kirke – uden at ville det – sat en bevægelse i gang i hele det tyske samfund, som viser, at sexmisbrug ikke blot er et katolsk, men derimod et generelt samfundsmæssigt problem.

– Vatikanet håber, at lidelserne i sidste ende kan hjælpe hele samfundet til at vise mere interesse for beskyttelsen og opdragelsen af børn og unge, siger pavens talsmand, Federico Lombardi.

Dachs@kristeligt-dagblad.dk